Overlappende stationsoplande: Bestemmelse af passagerpotentialer
DOI:
https://doi.org/10.5278/utd.v1i1.3712Keywords:
Catchment area, Overlap, Passenger potential, potential coefficient, Customer attraction, Accessibility, light rail, public transportAbstract
Ved planlægning af kollektive trafikanlæg indgår bestemmelse af passagergrundlaget som en vigtig del. Passagergrundlaget defineres ved hjælp af passagerpotentialet som antallet af po-tentielle passagerer i stationernes oplande. Når flere stationers oplande overlapper komplice-res situationen, idet der nu opstår konkurrence mellem linierne. Formålet med denne artikel er, at opstille nogle generelle formler til beregning af potentialet af overlappende oplande. Disse formler bygger på en række antagelser om, hvad der sker i forbindelse med overlap.
En vigtig antagelse er at potentialekoefficienten skal være mindst lige så stor som den koeffi-cient der ville fremkomme hvis der var én mindre station (dvs. 0 % forøgelse) og højst så stor som denne koefficient lagt sammen med den sidste zonekoefficient (dvs. 100 % forøgelse). Ved bestemmelse af de forskellige liniers andele af potentialekoefficienten er der udviklet en funktion af liniernes attraktivitetsgrader og de overlappende zonekoefficienter. Forøgelses-procenten præsenteres som en eksponentielt aftagende funktion, med den begrundelse at den skal gå mod 0 når antallet af overlap stiger, men må ikke blive negativ.
Potentialet, har hidtil, som defineret i Jacobsen og Larsen (1999), været defineret på baggrund af antal arbejdspladser og boliger. I denne artikel foreslås det at udtrykket udvides med et kundeattraktionsled, for at tage hensyn til den betragtelige andel af rejser, som ikke er bolig-arbejdsstedsrejser. Der kan dog være en del datavanskeligheder forbundet herved.
De udledte formler for potentialerne anvendes i en case med en letbanestrækning i det indre København, hvor der opstilles fem scenarier med forskellige stationsplaceringer. Forskellen mellem den traditionelle oplandsinddeling i nær- og fjernopland og en finere oplandsindde-ling med 10 oplandszoner undersøges, og der bliver desuden taget hensyn til overlap i den finere inddeling. Resultaterne viser tydelige forskelle på scenariernes rangorden samt deres indbyrdes afvigelser i potentiale.