Fornyelse og genanvendelse af forstærkere i dansk
Om hvorfor noget ikke bare kan være vildt spændende eller smaddergodt én gang for alle
DOI:
https://doi.org/10.54337/ojs.globe.v19i1.10529Abstract
This paper presents a study of two kinds of intensifiers in Danish, i.e., intensifying adverbs like rigtig (cf. rigtig glad ‘really happy’) and first compounding elements such as super- (cf. superglad ‘super happy’). For languages that make use of intensifiers it is often observed that there is a steady recruitment of new candidates and a revitalization of earlier candidates for this function, processes known as renewal and recycling. In this paper, these processes are explained as a cyclical reflex of two of Levinson’s Neogricean heuristics, namely the I-heuristic and the M-heuristic (Levinson 2000). Furthermore, it is shown that the literal semantics of elements recruited to the function of intensifier is of little, if any, importance; it is the mere fact that the recruits enter the morpho-syntactic matrix of intensifying constructions that prompts the function as intensifying element.
References
Andersen, John Edelsgaard (1989). Sproghandlinger – på dansk. Dansklærerforeningen.
Andersen, Margrethe Heidemann (2014). ’Sammensætninger med forstærkende førsteled’. Nyt fra Sprognævnet, 2014(3): 9-11.
Andersen, Margrethe Heidemann, Eva Skafte Jensen & Marianne Rathje (2025). Halvfjerds. Nye ord gennem 70 år. Bogense: Dansk Sprognævn.
Basbøll, Hans (2005). The phonology of Danish. Oxford: Oxford University Press.
Becker-Christensen, Christian & Hans Basbøll (2023). ’Det her røvsyge møgvejr: Ekspressive orddannelser i dansk med særligt henblik på konventionaliseret emfatisk tryk i adjektivkomposita’. Danske Studier, 2023: 62-103. https://doi.org/10.7146/danskestudier.vi2023.146736
Bolinger, Dwight (1972). Degree words. Haag & Paris: Mouton. https://doi.org/10.1515/9783110877786
Bordet, Lucile (2017). ‘From vogue words to lexicalized intensifying words: the renewal and recycling of intensifiers in English. A case-study of very, really, so and totally’. Lexis, 10. https://doi.org/10.4000/lexis.1125
Brink, Lars (1981). ’Sammenligningstryk’. Selskab for Nordisk Filologi: Årsberetning 1979-1980: 17-30.
Claridge, Claudia, Ewa Jonsson & Merja Kytö (2024). Intensifiers in Late Modern English: A Sociopragmatic Approach to Courtroom Discourse. Studies in English Language. Cambridge: Cambridge University Press. https://doi.org/10.1017/9781108560627
Claudi, Ulrike (2006). ‘Intensifiers of adjectives in German’. Sprachtypologie und Universalienforschung - STUF, 2006-12, 59(4): 350-369. https://doi.org/10.1524/stuf.2006.59.4.350
Den Danske Ordbog. https://ordnet.dk/ddo
Grice, H. Paul (1975). ‘Logic in conversation’. I Carol Henriksen (red.), Can you reach the salt? – Pragmatikkens klassiske tekster. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag 2001. 199-219.
Halliday, M. A. K. (1985). An Introduction to Functional Grammar. London: Edward Arnold Publishers.
Hansen, Erik (1967). ’Abeskønt’. I Magister Stygotii betænkninger over det danske sprog. København: Hans Reitzel 1973. 114-117.
Hansen, Erik (1970). ’Nogle problemer omkring ”ordgrammatikken”’. NyS, 1: 5-14. https://doi.org/10.7146/nys.v1i1.9774
Hansen, Aage (1967). Moderne Dansk II. København: Grafisk Forlag.
Hansen, Erik & Lars Heltoft (2011). Grammatik over det Danske Sprog. København & Odense: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab & Syddansk Universitetsforlag.
Heltoft, Lars, Eva Skafte Jensen, Ida Elisabeth Mørch & Jørgen Schack (2020). Grammatiske termer. Bogense: Dansk Sprognævn.
Jarvad, Pia (1992). ’Abeskøn, adj.’. I Inger Ejskjær, Bente Holmberg, Bent Jørgensen & Inge Lise Pedersen (red.), 80 Ord til Christian Lisse. København: Selskab for Nordisk Filologi. 7-8.
Jarvad, Pia (1995). Nye ord – hvorfor og hvordan? København: Gyldendal.
Jensen, Eva Skafte (2001). ’Om subjektivitet som motivation for sproglig forandring’. I Pia Jarvad, Frans Gregersen, Lars Heltoft, Jørn Lund & Ole Togeby (red.), Sproglige åbninger. E som Erik, H som 70. København: Reitzel. 194-204.
Jensen, Eva Skafte (2012). ’Trykfordelingens implikaturer. Betydningsbærende og meningsbærende tryk’. NyS – Nydanske Sprogstudier 42. Dansk talesprog: 116-147. https://doi.org/10.7146/nys.v42i42.13766
Jensen, Eva Skafte (2016). ’Ordklassepotentiale’. Ny forskning i grammatik, 23: 93-107. https://doi.org/10.7146/nfg.v24i23.24646
Jørgensen, J. Normann & Pia Quist (2008). Unges sprog. København: Hans Reitzels Forlag.
Kunkel, Scott (2024). ‘Longitudinal change in the adjective intensifier system of Hexagonal French’. Journal of French Language Studies, 34: 1-33. https://doi.org/10.1017/S0959269524000139
Levinson, Stephen C. (1995). ‘Three levels of meaning’. In F. R. Palmer (ed.), Grammar and Meaning: Essays in honour of Sir John Lyons. Cambridge: Cambridge University Press. 90-115. https://doi.org/10.1017/CBO9780511620638.006
Levinson, Stephen C. (2000). Presumptive meanings. The theory of generalized conversational implicature. Cambridge, Massachusetts & London, England: MIT Press. https://doi.org/10.7551/mitpress/5526.001.0001
Lundskær-Nielsen, Tom & Philip Holmes (2010). Danish. A comprehensive grammar (2nd ed.). Routledge.
Mbisike, Rosarri C. (2021). ‘A Survey of Infringements of Gricean Maxims in Some Precautionary Inscriptions on Medicine Packets’. Journal of Pragmatics Research, 3(2): 160-172. https://doi.org/10.18326/jopr.v3i2.160-172
Méndez-Naya, Belén (ed.) (2008). ’Special issue on English intensifiers’. English Language and Linguistics 12(02): 213–219. https://doi.org/10.1017/S1360674308002591
Mikkelsen, Morten (2015). ’Vi bruger ordet ”rigtig” rigtig mange gange’. Kristeligt Dagblad 6.3.2015; https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/vi-bruger-ordet-rigtig-rigtig-mange-gange. senest besøgt 29.09.2025.
Moths Ordbog. https://mothsordbog.dk
Nguyen, Michael & Marianne Rathje (2025). ’Fra kanonfedt til sygt akavet. En diakron undersøgelse af forstærkere i tv-programmerne Big Brother og Ex on the Beach’. I Winnie Collin, Inger Schoonderbeek Hansen, Tina Thode Hougaard & Karen Schriver (red.), 20. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog. Aarhus: Aarhus Universitet. 267-282.
Nielsen, Niels Møller (2005). ’Argumentationens tomme pladser. Implikatum eller forpligtelse?’. I Jens Cramer, Mette Kunøe & Ole Togeby (red.), Teorien om alt og andre artikler om sprog og filosofi. Århus: Wessel & Huitfeldt. 313-326.
Nielsen, Niels Møller (2010). Argumenter i kontekst: introduktion til pragmatisk argumentationsanalyse. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Ordbog over det danske Sprog. https://ordnet.dk/ods
Peters, Hans (1994). ‘Degree adverbs in Early Modern English’. In Dieter Katovsky (ed.), Studies in Early Modern English. Berlin & New York: Mouton de Gruyter. 269-288. https://doi.org/10.1515/9783110879599.269
Petersen, Jan Heegård, Marie Maegaard, Nicolai Pharao & Holger Juul (2021). Udtalt: en introduktion til dansk fonetik. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Retskrivningsordbogen (5. udg.). Redigeret og udgivet af Dansk Sprognævn. Alinea. 2024. https://ro.dsn.dk/
Stoffel, Cornelis (1901). Intensives and Downtoners. A study in English adverbs. Heidelberg: Carl Winter.
Stopyra, Janusz (1996). ’Verstärkungen im Dänischen – im Vergleich mit den deutschen’. Folia Scandinavica Posnaniensia, 3: 295-310.
Tagliamonte, Sali A. (2008). ‘So different and pretty cool! Recycling intensifiers in Toronto, Canada’. English Language and Linguistics, 12(2): 361–394. https://doi.org/10.1017/S1360674308002669
Thomas, Jenny (1995). Meaning in interaction: An introduction to pragmatics. London: Longman.
Togeby, Ole (1993). Praxt. Århus: Aarhus Universitetsforlag.
Ørsnes, Bjarne (2022). ‘Intensivierer und epistemische Adverbiale – Zur Geschichte von echt’. Kalbotyra, 75: 107–132. https://doi.org/10.15388/Kalbotyra.2022.75.5
Downloads
Published
Issue
Section
License
Articles published in Globe: A Journal of Language, Culture and Communication are following the license Creative Commons Attribution-NonCommercial-NoDerivs 3.0 Unported (CC BY-NC-ND 3.0). Authors retain copyright and grant the journal right of first publication with the work simultaneously licensed under a Creative Commons Attribution License: Attribution - NonCommercial - NoDerivs (by-nc-nd). Further information about Creative Commons
