Realistisk evaluering: Et supplement eller et alternativ til effektevaluering?

Resumé

Til at undersøge effekter anses det randomiserede kontrollerede forsøg (RCT[1]) som guldstandarden for evidens. De senere år har eksperimentelle og kvasi-eksperimentelle tilgange til effektevaluering imidlertid fået konkurrence af teoridrevne evalueringstilgange. Disse nyere tilgange undersøger, hvad der virker, for hvem, under hvilke omstændigheder det virker, og hvorfor en indsats virker. Der er især tale om den ”realistiske evaluering”, der på dansk ofte benævnes ”virkningsevaluering”.

Artiklens formål er at illustrere, hvordan man som forsker eller evaluator vil kunne designe en evaluering, der kombinerer realistisk evaluering med mere klassisk effektevaluering. Der skelnes i artiklen mellem integreret og sekventiel modelanvendelse, og det konkluderes og illustreres, at kombinationsformen har afgørende betydning for, hvilke indsigter man kan nå frem som evaluator.

Blandt realistiske evaluatorer er der imidlertid dyb uenighed om, hvorvidt modellerne kan og bør kombineres. Ophavsmændene til den realistiske evaluering er kritiske over for modelkombination, fordi de anser den realistiske kausalitetsforståelse som uforenelig med evaluering, hvor den kontrafaktiske situation etableres.

Hovedparten af artiklen bruges derfor på at blotlægge og diskutere evalueringsmodellernes syn på kausalitet og metodeanvendelse ud fra et realistisk perspektiv. Det sker med henblik på at synliggøre de vigtigste argumenter for og imod at kombinere modellerne.