Beregninger vedrørende udbygget E45 – Trafik og samfundsøkonomi

Artikel

Forfattere

  • Kaj A. Jørgensen Aalborg University

DOI:

https://doi.org/10.54337/ojs.td.v32i.10587

Resumé

Denne artikel omfatter sammenligninger mellem to forskellige løsninger af det som er kaldt den 3. Limfjordsforbindelse. Udgangspunktet er her den af Vejdirektoratet specificerede motorvej på 20 km vest om Aalborg by og hen over øen Egholm (i det følgende kaldet Egholmmotorvejen). Overfor denne løsning er specificeret en udbygning af den eksisterende motorvej E45 øst om Aalborg, hvilket ikke tidligere er blevet tilstrækkeligt undersøgt.
Analyser og beregninger foretages med Den grønne Mobilitesmodel (GMM) og TERESA modellen (Transport- og Energiministeriets Regnearksmodel til Samfundsøkonomisk Analyse). For at gennemføre beregningerne opstilles en basisløsning, en løsningen hvor der ingen ændringer foretages. Sammenligningerne og konsekvenserne findes ved fremskrivning til beregningsåret 2035, hvilket også er det sandsynlige tidspunkt for ibrugtagning af en ny forbindelse over Limfjorden.
Der er i artiklen fokuseret på de to løsningers ”evne” til at løse de trafikale problemer omkring Aalborg, som de opleves f.eks. ved Limfjordstunnelen, ved Bouet-sammenfletningen mellem E39 og E45 og ved City Syd, samt generelt på det overordnede vejnet ved Aalborg. Derudover vurderes de samfundøkonomiske konsekvenser for de to løsninger.

Downloads

Publiceret

01-08-2025

Citation/Eksport

Jørgensen, K. A. (2025). Beregninger vedrørende udbygget E45 – Trafik og samfundsøkonomi : Artikel. Artikler Fra Trafikdage På Aalborg Universitet, 32. https://doi.org/10.54337/ojs.td.v32i.10587