Regulering af støj fra flyvepladser

Abstract

En ny vejledning (nr.5/1994) om støj fra flyvepladser [1] er udsendt fra Miljøstyrelsen i slutningen af 1994. Med vejledningen foreligger et revideret og ajourført materiale til brug for behandlingen af flystøj m.v. fra flyvepladser, incl. lufthavne og militære flyvestationer.

Hensigten med at omarbejde og udvide indholdet i de to tidligere flystøjvejledninger fra Miljøstyrelsen har været et ønske om tilpasning af vejledningen til den reviderede miljøbeskyttelseslov og at samle og ajourføre grundlaget for miljømyndighedernes godkendelser, kontrol og behandling af klager samt at skærpe miljøkravene til særlige flyaktiviteter, som flyvning med ultralette fly, kunstflyvning, faldskærmsflyvning, rundflyvning og visse dele af skoleflyvning.

Der foreligger herved bl.a. et ajourført grundlag for at miljøgodkende de ældre eksisterende flyvepladser, som den reviderede miljøbeskyttelseslov nu foreskriver.

Udgangspunktet for skærpelsen af støjkravene til særlige flyaktiviteter er de konstaterede genevirkninger, hvor både psykoakustiske faktorer og omstændigheder, hvorunder støjen opleves, spiller ind.

Før der kan etableres nye, regionalt vigtige flyvepladser eller væsentlige udvidelser af eksisterende flyvepladser, skal de optages i regionplanen, og i forbindelse hermed skal der udlægges et støjkonsekvensområde.

For samtlige flyvepladser gælder, at det ved ansøgning om miljøgodkendelse påhviler ansøgere at beskrive flyvepladsens indretning og drift samt at fremlægge dokumentation for de forventede miljømæssige og især støjmæssige konsekvenser af pladsens anvendelse.

For de tidligere nævnte særlige flyaktiviteter er der opstillet en ændret vurderingsmetode, som medfører, at disse flyaktiviteters støjbelastning bedømmes strengere end tidligere. Samtidig med den gennemførte skærpelse må behovet for fastsættelse af yderligere støjmæssige vilkår i miljøgodkendelser anses for væsentligt reduceret.