Energiforbrug og emmisioner fra togtrafik i Danmark

Authors

  • Ilrik Winge DSB Miljø

DOI:

https://doi.org/10.5278/ojs.td.v3i1.3932

Keywords:

railways

Abstract

Et af de største globale miljøproblemer - måske det største - er det stadigt stigende energiforbrug baseret på afbrænding af fossile brændsler (kul, olie og gas) og den deraf følgende luftforurening, som truer med at ændre jordens klima.

En væsentlig del af dette energiforbrug går til transport, og dette forbrug er stadig stigende. Derfor er der specielt fokus på transportsektoren i bestræbelserne for at sikre en bæredygtig udvikling. Den globale skala er vigtig, fordi den sætter de yderste grænser for hvad omgivelserne kan tåle; i lokal skala er der altid i et eller andet omfang mulighed for at eksportere problemerne til andre. Man taler derfor om “det økologiske råderum”, der skal forstås som den mængde ressourcer, miljøkvalitet og tilladt forurening, der er til rådighed, uden at de samme muligheder ødelægges for vore efterkommere eller for andre indbyggere på kloden.

Transportsektoren står for en 1/5 af det samlede energiforbrug i Danmark, og udviklingen går ikke i bæredygtig retning. Den samlede transport af personer og gods stiger, og selv om transportmidlerne stadig gøres mere miljøvenlige, er resultatet stigende ressourceforbrug og forurening. Uden nye initiativer er det fra regeringen vurderet, at der vil ske en stigning i transportsektorens CO,-udledning på ca. 16% frem til år 2005 og med 26% frem til år 2030.

Transportsektorens økologiske råderum er ikke veldefineret og er i virkeligheden et spørgsmål om hvor meget af samfundets råderum der bruges på transport, og hvor meget der reserveres til andre opgaver. Ifølge Miljø- og Energiministeriets debatoplæg “Danmarks energifremtider” fra 1995 skønnes Danmarks samlede CO,-emission at skulle reduceres til en tiendedel af nutidens niveau i løbet af næste århundrede.

Fordelt på hver indbygger med nutidens energifordeling og teknologi vil dette betyde, at vi hver dag kan lade os transportere:

12 km i IC3-tog eller

4 km i bil eller

2 km i fly

Eksemplet viser, at der er behov for store forbedringer i transportmidlernes energieffektivitet, men også at der er stor forskel på, hvor langt vi kan tillade os at rejse med forskellige transportmidler.

Udfordringen på transportområdet er derfor klar: Transporten skal indrettes så samfundet bevarer stor/nødvendig mobilitet samtidig med at miljøbelastningen reduceres kraftigt.

Downloads

Published

31-12-1996

How to Cite

Winge, I. (1996). Energiforbrug og emmisioner fra togtrafik i Danmark. Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University, 3(1). https://doi.org/10.5278/ojs.td.v3i1.3932