Faunapassager i forbindelse med større trafikanlæg

Abstract

Veje og jernbaner skaber problemer for mange dyrearter, når de i deres søgen efter føde eller yngle- og skjulesteder bevæger sig gennem landskabet. Dels dræbes der hvert år mange dyr på vejene, dels hindres dyrenes vandringer og spredning i landskabet. For at sikre dyrelivet er det således nødvendigt at forbinde naturområderne med et net af økologiske forbindelseslinier (spredningskorridorer), som kan sikre dyrelivet fri bevægelighed i landskabet.

I dette paper fokuseres på at udrede den eksisterende viden omkring forskellige vejtypers- og jernbanestrækningers barrierevirkning i relation til dyrelivet. Med udgangspunkt i forskellige dyregruppers aktivitets- og vandringsmønstre samt i deres adfærd til trafik og fysiske barrierer anvises forskellige løsningsforslag til faunapassager i forskellige landskabsrum. Der gives endvidere eksempler på, hvilke tekniske muligheder, der er for at ændre i eksisterend trafikanlægs udformning med henblik på at mindske barriereeffekten for dyrelivet.