Incitamenter for forebyggelse af trafikuheld
DOI:
https://doi.org/10.5278/ojs.td.v3i1.3956Keywords:
road accidents, incentives, traffic investments, traffic safety, economic theory of decentralization, road responsibilityAbstract
På baggrund af en række forudsætninger vises det, at de danske vejbestyrelser i gennemsnit betaler 71% af de omkostninger, der er knyttet til trafikuheld med personskader, som sker på deres veje. For kommunerne er andelen kun 55%. Dette betegnes i denne artikel som manglende incitamenter for forebyggelse af trafikuheld. I incitamentet medtages borgernes velfærdstab i forbindelse med trafikuheld. Der gennemregnes to policy-forslag, som forbedrer forholdene, så incitamentet øges til henholdsvis 81 og 90%.
Det er fundet, at antallet af alvorlige personskader på kommunevej kan forklares med en række parametre, bl.a. om kommunen er velstående. Der er ikke fundet en klar sammenhæng mellem antal personskader og incitamentet, som vi har beregnet den. En fjernelse af de skæve incitamenter skønnes imidlertid, at kunne reducere de alvorlige personskader med knap 8 - 10%.
Artiklen demonstrerer en økonomisk metode til at vurdere den nuværende organisering af vejsektoren. Der er tale om en partiel analyse, hvor fokus er på fordelingen af uheldsomkostninger og de forskellige vejbestyrelsers incitament til forebyggelse af trafikuheld. Endvidere fokuseres på mulige ulemper ved decentralisering, potentielle fordele medtages ikke. En række parametervariationer viser den ganske betydelige usikkerhed i den nuværende opgørelse.