Landstrafikmodel for persontrafik i Danmark
DOI:
https://doi.org/10.5278/ojs.td.v3i1.3977Keywords:
National traffic model, logit model, person traffic, DenmarkAbstract
Vejdirektoratet, DSB og Trafikministeriet er i fælleskab ved at udvikle en landsdækkende trafikmodel for Danmark. Modellen skal kunne beregne både person- og godstrafik for transportmidlerne bil, tog, bus, fly og skib.
Arbejdet med udvikling af persontrafikmodellen er nu stort set afsluttet, og beskrives nærmere i dette paper.
Datagrundlaget for opbygning af modellen har dels været den løbende landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU), og dels oplysninger om befolkningens og arbejdspladsernes fordeling på ca 1.100 geografiske områder (zoner) i Danmark. Herudover udgøres datagrundlaget af trafiknet for vej, bane, bus og fly med oplysninger om tider, afstande, takster mm.
I modellen, der er opbygget som hierarkiske logitmodeller, beregnes udviklingen i bilejerskab, antallet af ture, valg af destination og valg af trafikmiddel for forskellige geografiske områder i Danmark, og der foretages en fordeling af trafikken på trafiknettene.
Landstrafikmodellen skal bruges til at vurdere en række trafikale konsekvenser af bl.a. ændringer i infrastruktur og forskellige trafikpolitiske tiltag.
Et konkret eksempel herpå er anvendelsen af landstrafikmodellen til vurderinger af trafikale og markedsmæssige konsekvenser af udbygning af hovedbanenettet, som finder sted i Baneplanudvalget.