En diskussion af modeller for transportmiddelvalg

Abstract

I dagens praksis er logitmodellen den hyppigst benyttede model for transportmiddelvalg, og oftest formuleres den med en lineær nyttefunktion. Den udbredte brug af denne modelformulering skyldes blandt andet, at den er matematisk bekvem at benytte, samt at den er implementeret i de gængse udenlandske softwarepakker. Ofte hævdes kritik af udformningen af nyttefunktionen samt mere bredt brugen af logit-modeller at bygge på teoretiske spidsfindigheder. Det væsentligste hævdes derimod at være, hvilke variable, der indgår i modellen, samt størrelsesorden og fortegn på modellens parametre. I indlægget argumenteres for, at det modsatte kan være tilfældet.

Efter i kapitel 2 at have repeteret opbygningen af den mest ’almindelige’ formulering af logit-modellen, beskrives i kapitel 3 et ’eksperiment’ ved trafikdagene, hvor publikum blev spurgt om deres transportmiddelvalg i tre situationer. Ud fra eksperimentets resultat påpeges nogle af svaghederne ved den traditionelle logit-model med en lineær nyttefunktion.

Derefter diskuteres i kapitel 4 forskellige alternative formuleringer af nyttefunktionen. Det vises, at udformningen heraf er ensbetydende med, at modelbyggeren før modellen estimeres og kalibreres bevist eller ubevidst har forudsat, at trafikanterne har en bestemt adfærd. Der gives i kapitlet en række forslag til alternative formuleringer af nyttefunktionen, der begrundes ud fra seneste internationale resultater i den mikroøkonomiske og adfærdsmæssige forskning.

I kapitel 5 diskuteres, hvorvidt nyttefunktionen bør danne grundlag for en logit-model eller en probit-model. Logitmodellen kan være problematisk i situationer, hvor nogle af alternativerne ikke er indbyrdes uafhængige (f.eks. tog og bus). Endelig giver kapitel 6 en mere bred diskussion af modeller for transportmiddelvalg.

Indlæggets konklusioner er parallelle til nogle af konklusionerne vedrørende rutevalgsmodeller i et andet indlæg af forfatteren ved dette års trafikdage (Nielsen, 1996/1), ligesom det fortsætter den diskussion om trafikmodeller, der blev startet ved et noget bredere indlæg ved sidste års trafikdage (Nielsen, 1995).