Rejsevaneundersøgelser med fokus på livsstil og transportmiddelvalg
DOI:
https://doi.org/10.5278/ojs.td.v4i1.4059Keywords:
mode choice, life style, transportation habits, evaluation, HerningAbstract
Som en del af projektet "Cyklister under trygge forhold" i Herning kommune har vi i samarbejde med kommunen og Sven Allan Jensens Tegnestue i Aalborg udarbejdet en rejsevaneundersøgelse blandt ansatte og studerende i 2 erhvervsområder i Herning i oktober 1996. Rejsevaneundersøgelsen omfattede kortlægning af:
- Transportadfærd, herunder transportmiddelvalg og turbog for en bestemt dag
- Gener i forbindelse med bolig-arbejdsstedsturen
- Færdelsmoral som bilist og cyklist
- Trafikanttyper
Årsagen til at livsstilsbegrebet benyttes i rejsevaneundersøgelsen er, at dette begreb formodes at have en stor indflydelse på transportmiddelvalget og dermed på transportadfærden. Der er situationer, hvor individets transportadfærd ikke kan forklares ud fra de strukturelle forhold og derfor må skyldes andre faktorer. Eksempelvis er det interessant, hvorfor en person vælger at tage bilen selvom cykelturen er lige så hurtig.
I paperet præsenteres metode og udvalgte resultater fra rejsevaneundersøgelsen samt erfaringer i forbindelse med udarbejdelse af rejsevaneundersøgelser, hvor livsstilsbegrebet inddrages.