Potentialet for delebiler i Danmark: Erfaringer 1997-1999

Abstract

Persontransporten vokser kraftigt i Danmark, og den medfører en række negative eksternaliteter, f.eks. trængsel i myldretiden og CO2-luftforurening. Da tekniske forbedringer af bilerne ikke kan løse alle problemerne, er det nødvendigt at finde måder, hvorpå adfærden kan ændres. Delebilklubber er en af mulighederne. De har eksisteret i et årti i de tysktalende lande, og erfaringerne herfra viser, at klubberne giver muligheder for adfærdsændringer både med hensyn til transportadfærden med bil og bilparkens størrelse. Dog har der hidtil manglet forløbsstudier (også kaldet panelundersøgelser), som undersøger baggrunden for sådanne adfærdsændringer

Det forventes, at delebilkonceptet giver mindre bilkørsel, da de totale omkostninger til den enkelte tur bliver tydeligere end ved privatbil. Når de totale omkostninger bliver tydelige, forventes det, at nogle af turene - specielt de korte - flyttes over til mere miljøvenlige transportmidler. Der er imidlertid også den mulighed, at delebilklubber øger brugen af bil, fordi de giver nogle mennesker en udvidet bilrådighed. Delebilklubber forventes også at medføre en reduktion i bilparken, eftersom flere bilister deler om de samme biler. På den anden side kan de også medføre en stigning i bilparken; hvis medlemmerne hovedsageligt rekrutteres blandt ikke-bilejere. Det er derfor uvist, om delebilklubber i Danmark kan være med til at løse samfundsproblemerne ved persontransport

Dette paper rapporterer nogle resultater fra en panelundersøgelse af de første medlemmer af den første danske delebilklub, Odense Bilklub. Her ses blandt andet på, hvordan de, der (tidligt) melder sig ind i en delebilklub, adskiller sig fra befolkningen som helhed i den by, hvor de bor, samt på hvordan Odense Bilklub har påvirket bilkørslen og størrelsen af bilparken i Odense.