Stationsoplands- og trafikmodelberegninger
DOI:
https://doi.org/10.5278/ojs.td.v6i1.4458Keywords:
public transport, traffic models, catchmentAbstract
I forbindelse med det københavnske Projekt Basisnet er en række nye net undersøgt både ved
passageroplandsberegninger og trafikmodelberegninger. De nye net består hver især af et
sammenhængende net af nye højklassede linier betjent med Metro (i tunnel), sporvogn eller
S-bus med egen infrastruktur. I artiklen refereres for et af de undersøgte net resultaterne af
passageroplands- og trafikmodelberegningerne.
I oplandsberegningerne er for hver enkelt delstrækning, som nettene består af, passagerpoten-tialet opgjort som en sammenvægtning af antallet af beboere, arbejdspladser og uddannelses-pladser inden for en luftlineafstand på 750 m fra station/stoppested. Passagerpotentialet er
opgjort både ”netto”, hvor beboere mv., som allerede i udgangssituationen er betjent ved
nærliggende højklasset station (Regionaltog, S-tog, Metro og Privatbane) er ”trukket fra”, og
”brutto”, hvor alle beboere mv. medregnes. Passagerpotentialet er beregnet ved hjælp af GIS
(ArcInfo) på basis af data fra Danmarks Statistik vedrørende befolknings-, arbejdsplads- og
uddannelsespladstal fordelt på HT-planzoner (1996-tal).
De nye basisnet er endvidere undersøgt ved trafikmodelberegninger (Hovedstadstrafikmo-dellen,
HTM), hvor en række parametre tages i regning (konkrete kollektive rejsehastigheder
og frekvenser, fremkommelighed for biltrafik, socio-økonomiske data mv.).
Sammenlignes resultaterne af passageroplands- og trafikmodelberegningerne (strækninger
med ”flest passagerer”) ses en klar sammenhæng. Passageroplandsberegninger kan således
benyttes til identifikation af strækninger med ”størst passagermængder” før trafikmodelbe-regninger udføres. I de foretagne analyser synes ”brutto-potentialer” at give bedre indikation
af passagermængderne end ”netto-potentialer”. I enkelte tilfælde kan delstrækninger dog have
et stort antal ”gennemfarts-rejser” (dvs. rejser, som forløber hele vejen gennem pågældende
strækning uden hverken udgangspunkt eller mål langs strækningen), således at trafikmodelbe-regningerne giver store passagermængder til trods for beskedne passagerpotentialer langs
strækningen. Dette er for de undersøgte net tilfældet for Ring 3 Lyngby-Herlev-Glostrup.