Lastbilchaufførers arbejdsforhold og uheldsrisiko (LAU)

Abstract

Der er tale om et case- kontrolstudium, hvor uheldsimplicerede lastbilchauffører, samt chauffører
der på et senere tidspunkt passerede uheldsstedet, er blevet interviewet mhp. at bestemme sammen-hængen mellem en række faktorer, med særlig vægt på arbejdsmiljø, og uheldsrisiko.
En hovedhypotese var, at mange chauffører er underlagt et stort arbejdspres, og at dette har en negativ indflydelse på deres uheldsrisiko. Hypotesen har ikke kunnet bekræftes. For det første er der overraskende mange chauffører, der ikke oplever, at de er underlagt et stort pres. Således har fx næsten 90% af uheldschaufførerne svaret, at de havde rimelig eller endog masser af tid på den aktuelle tur. Det viser sig endvidere, at risikoen er signifikant større for chauffører, der har “masser af tid”. Det skal dog understreges, at der generelt er ret få chauffører, som giver udtryk for et meget stort arbejdspres (der stilles adskillige spørgsmål til belysning af denne problemstilling); men der er en tendens til, at det især er uheldschaufførerne, der giver disse svar. Dermed danner der sig et billede af en situation, hvor man ser en sikkerhedsgevinst ved moderat travlhed/arbejdspres i forhold til “masser af tid”, mens et meget stort arbejdspres/stressniveau forøger risikoen. Datamængden er dog for beskeden til at give sikkerhed for den sidste del af dette mønster.
Fokus i undersøgelsen er forhold, som menes at ligger bag de egetlig uheldsfaktorer og -årsager.
Der er særlig vægt på forskellige arbejdsmiljørelaterede forholds betydning for uheldsrisikoen, men en række andre forhold er også inddraget. Det drejer sig fx om forhold, der karakteriserer den udførte transport. Det er væsentligt for forståelse af undersøgelsens resultater at have in mente, at de umiddelbare eller egentlige faktorer og årsager ikke er undersøgt. Det drejer sig fx om forhold som hastighed, orientering, rødkørsel, opmærksom mv. – altså forhold som hver især vides at have stor direkte betydning for uhelds opståen. Når fx risikoen ved hastighedsoverskridelser ikke behandles, er det således ikke fordi overskridelserne vurderes at være af mindre betydning for uheldsrisikoen; men fordi det er de bagvedliggende faktorer som er undersøgelsens genstand, og af metodemæssige årsager har det ikke være muligt samtidig at inddrage de direkte faktorer.