Metode til opgørelse af trængselsomkostninger
DOI:
https://doi.org/10.5278/ojs.td.v6i1.4482Keywords:
transport economies, transport modes, air pollution, externalities, unit, analysis, DenmarkAbstract
Indlægget beskriver et afsluttet projekt for Trafikministeriet vedrørende metoder til opgørelse af omkostningerne ved trængsel. Trængsel i trafikken opstår, når trafikvolumen nærmer sig kapacitetsgrænsen, og den påvirker samtlige trafikanters rejsetid. På en given vejstrækning vil en ekstra bilists færdsel således ikke kun påvirke vedkommendes selv, men også alle øvrige trafikanter på den pågældende del af vejnettet, idet den gennemsnitlige rejsetid på vejstrækningen øges. Den enkelte trafikants rejsevalg vil derfor medføre negative eksternaliteter.
I forbindelse med Trafikministeriets projekt 'CO2 reduktioner i transportsektoren' blev der foretaget en første opgørelse over de marginale trængselsomkostninger pr. køretøjskilometer for vejsektorens transportmidler dvs. de omkostninger, der er forbundet med nedsat rejsetid som følge af høj trafikintensitet på vejnettet. I denne opgørelse blev trængselsomkostningerne opgjort ud fra en alternativbetragtning. Opgørelsen var baseret på relativt grove skøn over forebyggelsesomkostningerne ud fra nyinvesteringer i forbedring og udvidelse af vejnettet. Denne metode byggede på en den meget håndfaste antagelse om, at vejmyndighederne tilpasser
infrastrukturen til det ændrede trafikomfang således, at trængselssituationen per kilometer er uændret.
Omkostninger til udbygning af infrastrukturen betragtes dermed som det det koster at undgå yderligere trængsel.
I nærværende projekt er trængselsomkostningerne i stedet forsøgt opgjort direkte ud fra trafikanternes øgede tidsforbrug ved en marginal forøgelse af trafikken. Arbejdet skal primært ses som et metodestudie, men for at sikre at projektets resultater så vidt muligt bliver anvendelsesorienterede, er inddraget et første forsøg på anvendelse af metoden i praksis baseret på eksisterende data.
Som case studie er valgt København baseret på data fra Trafikministeriets Rejsevaneundersøgelse (TU) for 1995. Resultaterne af analysen giver et nyt bud på størrelsesordenen af de pågældende
eksternalitetsomkostninger, målt som kr. per km opdelt på kørsel i forskellige urbaniseringsgrader. Det gennemsnitlige nøgletal for landet som helhed er af samme størrelsesorden som den tidligere opgørelse af trængselsomkostningerne fra CO2-projektet.
Det bør dog understreges, at der er stadig tale om meget usikre opgørelser. Datagrundlaget for beregningerne har klart vist sig at være utilstrækkeligt til at producere robuste resultater, som kan anbefales anvendt generelt i forbindelse med samfundøkonomiske vurderinger fremover. Men det vurderes, at den opstillede metode er anvendelig til at opnå mere præcise resultater ved inddragelse af nye mere omfattende målinger af trafikomfang og rejsehastighed på vejnettet i København.