Reduktion af miljøbelastning med faktor 4 og faktor 10 Case-studie i faktor 4/10 konceptet for personbilområdet
DOI:
https://doi.org/10.5278/ojs.td.v6i1.4488Keywords:
sustainable transport, passenger cars, eco-efficiency, factor 4/10, scenariosAbstract
Faktor 4/10 er et nyt koncept i den internationale udvikling på bæredygtighedsområdet. Målet med denne analyse har været at belyse om man inden for personbilområdet i Danmark samlet kan nå ned på 1/4 af miljøbelastningen i år 2030 og 1/10 i år 2050, vel at mærke samtidig med at behovet for biler og mobilitet skal tilfredsstilles. De undersøgte miljøproblemer blev afgrænset til samlet materialeinput, energiforbrug og CO2-udslip. Der blev til gengæld inddraget både fremstilling, brug og skrotning af personbiler og transportsystemets øvrige elementer. I analysen vurderes miljømæssige potentialer indenfor 4 områder: Tekniske ændringer, omlægning til andre transportformer, ændring i rumlige strukturer, samt nye livsformer knyttet til IT. De skønnede potentialer opgøres kvantitativt og sammenholdes med dagens situation og et forventet “ business as usual” -forløb. Undersøgelsen viser at transportens miljøbelastning kan reduceres betydeligt. Det bliver dog svært at nå de forudsatte mål om “ faktor 4” i år 2030 og “ faktor 10” i 2050 i absolutte størrelser, hvis man samtidig skal imødekomme efterspørgslen efter personbilens transportydelser (inklusive vækst heri).