Kompetencer i produktionen af intermodal bane-vej transport

Authors

  • Jesper Aastrup Institut for Afsætningsøkonomi, Handelshøjskolen i København

DOI:

https://doi.org/10.5278/ojs.td.v9i1.4504

Abstract

Dette paper omhandler ressourcer og kompetencer i forbindelse med forskellige kerneaktiviteter i produktionen af intermodale banebaserede godstransportydelser. Antagelsen er at disse ressourcer og kompetencer har afgørende indflydelse på konkurrencen i og organiseringen af sektoren. Paperet er baseret på en ph.d. afhandling (Aastrup, 2002) om hvordan aktørernes ressourcer og interorganisatoriske forankring påvirker deres evne til at organisere og opbygge de aktiviteter som producerer intermodal banebaseret transport.

Intermodal banebaseret transport anses ofte for at være et miljøvenligt alternativ til vejtransport, og ændringer i denne retning af de europæiske transportsystemer er højt prioriteret i transportforskning og på den politiske dagsorden. Forskningens interesse for organiseringen af intermodal transport og aktørernes roller heri har imidlertid været begrænset. Fokus har i høj grad været at pege på potentialer (markedsmæssige, tekniske og reguleringsmæssige) og forskning har i langt mindre grad set på sektorens dynamik (eller mangel på samme) som forklaring på den ringe udbredelse af intermodal transport. De bidrag som adresserer mere aktørnære emner:

- tager et systemperspektiv med fokus på at beskrive aktørernes funktioner og arbejdsdeling i forhold til ’system mål’ og i mindre grad at beskrive hvad dette betyder for aktørernes muligheder og barrierer i forhold til at organisere intermodal transport; eller

- fokuserer på den koordinerende rolle (dør-til-dør), hvor fokus hurtigt vendes mod informationsteknologiens funktion for denne koordinering samt vigtigheden af ’freight integrators’ og ’flow organisors’ baseret på den præmis at denne rolle er en væsentlig barriere for intermodal transport; eller

- fokuserer på konkurrence i banesektoren, med det formål at skabe åben konkurrence mellem baneoperatører (nye som etablerede) således at bedre og billigere banebaserede produkter udbydes.

I dette paper søges en forståelse af ressourcerne og kompetencerne nødvendige for de forskellige aktiviteter. Dette er med henblik på disses indflydelse på positionerne aktørerne imellem og aktørernes evne til at organisere og initiere intermodal transport. Efter et kort oprids af den empiriske og teoretiske baggrund for argumenterne, behandler afsnit to kompetencerne relateret til forskellige aktiviteter i produktionen af intermodal transport. Afsnit tre forsøger at perspektivere ressource- og kompetencediskussionen i forhold til intermodal godstransport som det er præsenteret i sidste års White Paper fra kommissionen (EC, 2001).

Downloads

Published

31-12-2002

How to Cite

Aastrup, J. (2002). Kompetencer i produktionen af intermodal bane-vej transport. Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University, 9(1). https://doi.org/10.5278/ojs.td.v9i1.4504