Benchmarking af kollektiv trafik i danske bybusbyer
DOI:
https://doi.org/10.5278/ojs.td.v9i1.4511Abstract
På baggrund af statens målsætninger om at nedsætte emissioner og energiforbrug i trafikken har Trafikministeriet ydet støtte til et projekt "Benchmarking af bybustrafik i udvalgte danske pro- vinsbyer". Færdselsstyrelsen er ansvarlig for gennemførelsen af projektet, der er gennemført med COWI som konsulent og i samarbejde med trafikselskaber, kommuner og entreprenører, der har stået for tilvejebringelse af data for medvirkende bybusbyer i hele landet.
Formålet med projektet er at identificere muligheder for at begrænse trafikkens CO2-emissioner. Begrænsning af emissionerne forventes opnået ad to veje, dels ved at der bruges mindre brændstof pr. transporteret passager, dels ved at der bruges mindre brændstof pr. kørt kilometer.
De to veje kan belyses ved at:
- identificere et potentiale for opnåelse af en højere benyttelsesgrad af den kollektive trafik i bybusserne. Hvis der kommer flere passagerer i den eksisterende kollektive trafik, bliver energiforbruget pr. passager mindre
- identificere et potentiale for en reduktion af CO2-emissioner gennem en reduktion af brænd- stofforbruget i bybusser.
Herudover er det målsætningen at tilvejebringe og sammenstille nøgletal for driften i de deltagen- de byer som optakten til en benchmarkingproces, der ikke mindst på sigt og mere bredt betragtet kan komme til at udgøre et effektiviseringsværktøj i den løbende administration af busdriften.