Statslige selskaber på transportområdet

- danske og udenlandske erfaringer

Abstract

I løbet af 1990’erne er en række opgaver inden for trafikområdet blevet henlagt i offentlige selskaber. Etablering af statslige selskaber på transportområdet er ofte begrundet med ønske om at fremme effektivitet i opgavevaretagelsen og sikre større afstand til det politiske system. Dette skal ses i sammenhæng med EU’s politik om etablering af et indre transportmarked, herunder på jernbaneområdet (EF-direktiv 91/440/EØF). Endelig spillede Mastricht-aftalens krav om den offentlige gældssætning også en vis rolle i 1990’erne, idet selskaber kan finan- siere investeringer gennem egen låneoptagelse i stedet for via finansloven.

Selskabsdannelserne er i en række tilfælde blevet mødt med skepsis. Der er peget på at sel- skabsdannelser medfører større lukkethed og mindre mulighed for indsigt og kontrol for Fol- keting og offentlighed, og at varetagelsen af samfundshensyn og tværgående koordinering svækkes i forhold til selskabernes varetagelse af deres egne mål. Transportrådet offentlig- gjorte i foråret 2002 en rapport (Rapport nr. 02-01), som diskuterer og belyser effekterne af ændrede organisationsformer på tre hovedspørgsmål: nemlig konsekvenser for effektivitet i opgavevaretagelsen, koordinering og sikring af samfundshensyn og indsigt/parlamentarisk kontrol. Disse spørgsmål er i rapporten belyst ud fra erfaringerne fra tre danske eksempler (Øresundsforbindelsen, DSB og Nørreportsagen) og ud fra erfaringer fra Sverige, England og New Zealand. Rapportens konklusioner og sammenfatning er gengivet her.