Luftfart i Europa – Slotallokering i et industriøkonomisk og konkurrenceretligt perspektiv

Abstract

Vi har ud fra et industriøkonomisk og konkurrenceretligt perspektiv undersøgt slotallokering i EU. En slot er et landings- eller afgangstidspunkt for en luftfartsoperation i en (koordineret) lufthavn. Formålet har været at vurdere, hvorvidt yderligere offentlig regulering af slots eller markedsmæssig allokering vil kunne skabe større samfundsmæssig velfærd.

Grundlaget for international og national lufttransport inden for EU i perioden før liberaliseringen var internationale aftaler mellem luftfartsselskaber, bilaterale aftaler mellem stater samt multilaterale og bilaterale aftaler mellem transportselskaber. Det betød, at antallet af luftfartsselskaber og den udbudte kapacitet var bestemt af bilaterale aftaler mellem de to stater, som luftfartsselskaberne fløj imellem. De bilaterale aftaler var ofte udformet således, at de begrænsede antallet af luftfartsselskaber til typisk de to nationale selskaber. Derudover fastsatte luftfartsselskaber ved aftale ofte betingelser og fartpla- ner for lufttransport samt priser, som i forvejen var godkendt af de enkelte stater. Generelt blev det antaget, at denne regulering af kapacitet og de private aftaler medførte kartellisering til skade for konkurrencen i form af højere priser og for lille kapacitet.

På baggrund af ovennævnte udvikling blev der i EF-regi i 1980’erne foretaget analyser af om markedet for civil lufttrafik skulle liberaliseres inden for Fællesmarkedet. Det førte til de tre luftfartspakker, der over en periode fra 1987 til 1992 lagde grundstenene til liberaliseringen ved at gøre konkurrence- reglerne i EF anvendelige på luftfarten samt ved at indføre fri markedsadgang, fri prissætning og fri adgang til at etablere luftfartsselskaber. De konkurrencebegrænsende aspekter, der fulgte med de bila- terale aftaler, blev herved fjernet. Målet var at øge konkurrencen ved flere selskaber, få oprettet nye ruter samt øge antallet af afgange på alle ruter, lavere priser og derved øge den samlede velfærd.