Nye transportformers innovationsforløb

Den sociale konstruktion af ny teknologi - eksempel ved logistik omkring af- hentning af mælk

Authors

  • Jørgen Buchardt Kultur & Teknik

DOI:

https://doi.org/10.5278/ojs.td.v9i1.4565

Abstract

I de sidste 100 år har vi set en stadig stigende strøm af tekniske nyskabelser på transportområdet. Mange ser ved introduktionen lovende ud, men når de for alvor skal føres ud i livet, sker det ofte med store forsinkelser og problemer; jævnligt må lovende teknologier endda opgives.

Dette paper viser, at indførelse af en ny teknologi ikke kun er et spørgsmål om de rent teknis- ke forhold. Især de mest besparende teknologier indvirker på så mange andre forhold i samfundet, at en ellers tilsyneladende simpel indførelse har omfattende konsekvenser.
Indførelse af ny teknologi er nemlig ikke kun en fysisk handling, men en gennemgribende social konstruktion. Denne konstruktion sker både på det lokale plan og på et overordnet samfundsplan. Således rystes ikke sjældent en hel branche og omstruktureres - måske endda internationalt - og på det lokale plan kan det betyde afvikling af firmaer, organisationer og kulturer til fordel for opbygningen af nye.

Som eksempel vises innovationsforløbet for transporten omkring afhentning af mælk i landbruget. Helt fra mejeriernes første tid i 1800'tallet skete afhentning oprindelig ved hjælp af hestevogne. Ved landmandens ejendom afhentedes mælkejunger, der blev tømt på mejeriet for igen at blive returneret til landmanden.

I løbet af en kort årrække omkring 1970 gik stort set samtlige danske mejerier over til afhentning af mælk ved hjælp af tankvogne.

Introduktionen af denne teknologi skete ikke helt så mekanisk, som det kunne lyde. De effektive tankvogne havde man nemlig kendt til i årtier, men først på dette tidspunkt var tiden moden til deres indførelse.
Den sociale konstruktion af ny teknologi vises gennem eksempler på, hvad det betød for landmændene på Brørupegnen og hvilke organisatoriske følger det medførte på Brørup Mejeri.

Downloads

Published

31-12-2002

How to Cite

Buchardt, J. (2002). Nye transportformers innovationsforløb: Den sociale konstruktion af ny teknologi - eksempel ved logistik omkring af- hentning af mælk. Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University, 9(1). https://doi.org/10.5278/ojs.td.v9i1.4565

Issue

Section

Trafikpolitik og organisation – Klima og planlægning