Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen

Authors

  • Trine Bunton Nielsen Rambøll Nyvig A/S

DOI:

https://doi.org/10.5278/ojs.td.v9i1.4577

Keywords:

ITS

Abstract

I dag er borgerinddragelse en vigtig del af kommunernes hverdag. Men hvordan fastholder kommunerne borgernes interesse for at deltage i kommunens planlægning? Med udbredelsen af Internettet er der kommet et nyt medie, hvorigennem det er muligt at inddrage flere borgere for færre ressourcer. Dette har bl.a. Slagelse Kommune og Hinnerup Kommune i samarbejde med RAMBØLL NYVIG forsøgt at anvende i forbindelse med udarbejdelse af henholdsvis en trafiksikkerhedsplan og en skolevejsanalyse.

I begge kommuner er undersøgelsen blevet lagt på Internettet, hvor henholdsvis borgere og skoleelever har kunnet gå ind og svare på undersøgelserne.

I dette paper er de to undersøgelser beskrevet.

Hvad er borgerinddragelse, og hvornår skal borgerne inddrages? Både i Planloven og i Agenda 21 bliver kommunerne forpligtet til at inddrage borgerne. Ministerier og styrelser ser samtidig gerne, at der anvendes nye metoder til borgerinddragelse. Problemer opstår dog ofte, hvis der kun er et fåtal af borgere, som er interesseret i at deltage i den kommunale planlægning. I dag bliver borgerne eksempelvis inddraget gennem postomdelte spørgeskemaer, borgermøder og avisannoncer. Besvarelserne og deltagelsen i de forskellige borgerundersøgelser lever bare ikke altid op til kommunernes forventninger.

Downloads

Published

31-12-2002

How to Cite

Nielsen, T. B. (2002). Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen. Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University, 9(1). https://doi.org/10.5278/ojs.td.v9i1.4577