Læring i forsyningskæder

– én interviewanalyse

Authors

  • Lise Drewes Nielsen Institut for Miljø, Teknologi og Samfund Roskilde Universitetscenter
  • Else Nygaard Institut for Miljø, Teknologi og Samfund Roskilde Universitetscenter

DOI:

https://doi.org/10.5278/ojs.td.v10i1.4607

Abstract

Læring i forsyningskæder eller Supply Chain Learning (SCL) er et nyt begreb inden for logistikken. Det har sit udspring i både Supply Chain Management (SCM) og i Organisatorisk Læring.

Supply Chain Management har som sproglig term eksisteret i ca. 20 år. Begrebet blev anvendt tilbage i starten af 80erne og har sat fokus på, hvorledes konkurrencemæssige fordele kan opnås ved at integrere indkøb, produktion, salg og distribution. SCM anvendes dels i relation til ledelsesprocesser, og dels i relation til virksomheders strukturelle organisering (Harland 1996; Arlbjørn 2002).

Implementering af nye ledelsessystemer rejser nye krav til organisationen. Det kan være i relation til de udførende funktioner, i relation til kolleger og medarbejdere og i relation til leverandører og kunder. Her kommer læringsbegrebet i fokus. I relation til SCM er der inden for de senere år udviklet en særlig læringsretning: Supply Chain Learning, SCL (Bessant et al 1999; Lane 2001).

Erkendelsen af, at fortsat vækst og økonomisk fremgang ikke længere kan sikres gennem an- vendelse af standardiseret udstyr og procedurer, men i stigende grad er afhængig af virksom- hedernes evne til at håndtere vidensindholdet i produktionen har sat fokus på læring. Supply Chain Learning udtrykker, at dette kun kan ske gennem kontinuerlig udvikling af læringska- paciteten i forsyningskæden.

I projektet ’Fremtidens Forsyningskæder’, som gennemføres af Center for Logistik og Transport og Center for Industriel Produktion blev der i foråret 2002 afholdt et seminar på Munkebjerg ved Vejle under overskriften ’Fremtidens forsyningskæder – udfordringer for logistiksystemerne i morgendagens virksomheder’. Seminaret skulle provokere og inspirere til nye tankesæt, skitsere fremtidens logistiksystemer og opnå øget indsigt i fremtidens udfordringer (Lemoine and Dagnæs 2002). Deltagere i seminaret var logistikledere, forskere og konsulenter. På dette seminar blev det gang på gang understreget, hvorledes udviklingen af fleksibilitet i det logistiske system i en forsyningskæde stiller nye krav til kompetence og udvikling. Tilpasningen mellem de enkelte funktioner i det logistiske system kræver fleksible løsninger, hvor især tidstilpasningen synes at være blandt de største udfordringer. Udviklingen bevæger sig hastigt fra operationel fleksibilitet mod organisatorisk fleksibilitet (Johansen 2002).

Med nærværende projekt, som er en del af det ovenfor omtalte samarbejde, ville vi sætte fokus på læringsdelen i forsyningskæden, gennem en undersøgelse af, hvilke vurderinger ledere i det logistiske system anlægger på læring og kompetenceudvikling, hvad de anser for vigtige forudsætninger for at læringsprocesser kan finde sted, og hvorledes de ser læring i sammen- hæng med tekniske, teknologiske og sociale processer i en forsyningskædes hverdag.

Downloads

Published

31-12-2003

How to Cite

Nielsen, L. D., & Nygaard, E. (2003). Læring i forsyningskæder : – én interviewanalyse. Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University, 10(1). https://doi.org/10.5278/ojs.td.v10i1.4607