Videnindsamling & -deling som basis for øget containertransport med skib til/fra Danmark
DOI:
https://doi.org/10.5278/ojs.td.v10i1.4609Abstract
Århus havn er den eneste danske havn med væsentlige direkte forbindelser med oversøiske destinationer med containerskib. Derfor kommer containere til/fra Danmark via oceanhavnene i Hamborg/Antwerpen-regionen. En væsentlig andel, formodentlig mellem 15 og 20 % af containertransporterne mellem disse havne og Jylland/Fyn, foregår ad vej.
Vi har søgt baggrunden for, at man i en transport, der tager 14 dage (USA) til 5 uger (Asien), vælger lastbil for at afkorte den samlede transporttid med ned til 24 timer.
Vores arbejdshypotese var, at et ugennemsigtigt marked forhindrer feederoperatørerne i at tilvejebringe de potentielle feederservices, som kan opfylde spredte transportkøberes behov. Den løbende vækst i containermængderne, der kunne danne grundlag for nye forbindelser, opsuges i stedet af vejtransporten, der opererer med minimale enhedsomkostninger ved transport af to TEU. Til sammenligning skal et feederskib laste/losse et større antal, 100-200 TEU, containere, før det er økonomisk forsvarligt at lægge et ekstra anløb ind på en bestående rute. Er der tale om en ny forbindelse, er kravet til containervolumen større.
Undersøgelsen bekræftede i høj grad hypotesen. Der findes ikke og kan ikke skabes overblik over de reelle mængder. Det videre arbejde fokuserede derfor på mulige påvirkningsveje.
For eksportgods arbejder salgsafdelingerne i en række virksomheder med så kort leadtime at direkte lastbil til en oceanhavn bliver den eneste mulighed. For importgods nuanceres billedet yderligere. Fastlæggelsen af terminer og priser for importtransporten sker ved handelsindgåelsen mellem den danske indkøber og den oversøiske sælger. Når den normerer en afsluttende vejtransport, eller når lastbiltransport fra Hamborg til Jylland i en række sammenhænge er økonomisk attraktiv for alle parter, produceres samtidig to TEU ledig (og billig) kapacitet i den modsatte retning. Det nødvendige påvirkningsfelt udvides dermed fra eksportørers salgs- og logistikafdeling, til i høj grad at gælde importørers indkøbsafdeling.