Uddannelse og træning af jernbanepersonale i grænseoverskridende jernbanetrafik
DOI:
https://doi.org/10.5278/ojs.td.v10i1.4638Abstract
I 2002 gennemførte Atkins Danmark i samarbejde med en række udenlandske partnere et studie for EU-Kommissionen (DGTREN) vedrørende uddannelse og træning af udvalgte personalekategorier indenfor jernbaneområdet i EU og udvalgte nabolande. Formålet med studiet var at belyse forskelle i krav til personalet de enkelte lande imellem, samt at påvise hvorvidt disse forskelle kunne have en negativ påvirkning af interoperabiliteten mellem EU- lande og nabolande. Endvidere skulle studiet udpege en række praktiske og politiske indsatsområder for en øget interoperabilitet. Studiet omfattede samtlige 20 lande og var endvidere baseret på gennemførelse af 16 cases for grænseoverskridende trafik, herunder Øresunds-trafikken. Udover EU-landene var Schweiz, Norge, Polen Litauen, Estland, Tjekkiet og Ungarn dækket af studiet.
Studiet omfattede trænings- og uddannelseskrav for fem personalekategorier:
-
Lokomotivførere
-
Andet ombordpersonale med sikkerhedsopgaver
-
Personale med ansvar for inspektion af rullende materiel
-
Personale med ansvar for sammenkobling af rullende materiel
-
Personale med ansvar for trafikstyring