Holdetid på togstationer
DOI:
https://doi.org/10.5278/ojs.td.v10i1.4640Abstract
Formålet med projektet har været at udvikle, teste og beskrive flere metoder til beregning af den dimensionerende passagerudvekslingstid på togstationer. Målet har været at optimere den samlede holdetid, og komme med forslag til hvordan den samlede holdetid kan reduceres. Projektet er skrevet som eksamensprojekt ved Center for Trafik og Transport (CTT) på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
Inspirationskilderne til projektet var blandt andet:
-
Observationer af holdetider, hvor varigheden af stationsopholdet varierede meget på samme station med samme materiel
-
De kapacitetsmæssige flaskehalsproblemer på dele af hovedstrækningerne i Danmark, hvor selv små forbedringer af kapaciteten er meget værdifulde
-
Den strukturelle omdannelse af det gamle DSB, hvor etaten blev opsplittet i operatør (DSB), infrastrukturforvalter (Banestyrelsen) og trafikstyrelse
-
DSB’s strategiplan ”Gode Tog til Alle” udgivet i 1999
-
Et indledende arbejde hos Banestyrelsen, Sektorplanlægning i 2002 til en norm til beregning af holdetid i Danmark