En betjeningsmodel for tyndt befolkede områder

Abstract

Nordjyllands Trafikselskab (NT) har i mange år arbejdet med at finde den rigtige model for kollektiv trafikbetjening i tyndt befolkede områder. Problemet i disse områder er, at der er stor forskel på kapacitetsbehovet i dagtimerne, når der er elevtransport, og resten af døgnet og i weekender, hvor der kun er få, der bruger den kollektive trafik.

Det kan illustreres med, hvordan passagerbelægningen varierer over dagen og ugen på en typisk mindre regionalrute hos NT (Planche 2). Det er reelt kun i dagtimerne på hverdage, der er brug for en stor bus på ruten. Resten af tiden er kapacitetsbehovet ikke større, end at et køretøj i taxistørrelse er tilstrækkeligt

Man kunne så spørge: Hvorfor sætter vi så ikke bare en mindre vogn ind, når det giver pladser nok? Det gør vi ikke, fordi der ikke er penge sparet ved det. Problemet er, at vognmanden enten skal ud og investere dobbelt i materiel eller - hvis vi indgår aftale med en anden vognmand om at overtage kørslen, når der kun er behov for en mindre vogn - at der er ekstra omkostninger forbundet med at dele kørslen på to vognmænd. Og begge dele har hidtil vist sig dyrere, end at køre med store busser i hele driftsperioden. Det har selvfølgelig ikke noget formål at sætte mindre vogne ind, hvis det er en dyrere løsning.

En anden del af problemstillingen i de tyndt befolkede områder er, at fast rutekørsel ikke er særlig velegnet til at dække transportbehovet, når der ikke er elevtransport. Der tale om få og spredte behov, som kan betjenes meget mere effektivt med variabelt ruteforløb og fleksibel køreplan. Når fleksible betjeningsformer ikke i større omfang har slået igennem hos trafikselskaberne skyldes det, at der har manglet værktøjer til at håndtere disse betjeningsformer.