Fremtidig EU-regulering af partikeludslip fra motorkøretøjer

Authors

  • Erik Iversen Miljøstyrelsen

DOI:

https://doi.org/10.5278/ojs.td.v10i1.4653

Abstract

At partikeludslip fra dieselmotorer har væsentlige sundhedsskadelige effekter har været erkendt i mange år. Tidligere blev de kræftfremkaldende egenskaber anset for det væsentligste problem, og interessen var derfor i høj grad rettet mod kræftfremkaldende stoffer (f.eks. PAH), som kunne være adsorberet på overfladen af partiklerne. Egentlige krav til partikeludslip blev dog først introduceret i starten af 1990’erne. Grænseværdierne refererer til den partikelmasse, som opsamles på et filter ved en nærmere specificeret testprocedure. Partikeludslippet angives i g/km for person- og varebiler og i g/kWh for tunge køretøjer.

Partikeludslippet fra en dieselmotor er typisk 100-1000 større end fra en normal benzinmotor. Det er baggrunden for, at man hidtil ikke har interesseret sig så meget for partikelforureningen fra benzinmotorer.

Efter offentliggørelsen af to store amerikanske befolkningsundersøgelser i første halvdel af 1990’erne, som påviste en signifikant sammenhæng mellem ”dødelighed” og koncentrationen af især de helt små partikler i luften, er fokus blevet rettet mod partiklerne selv, og især mod de allermindste partikler.

De små partikler bidrager kun lidt til massen af partiklerne, og det diskuteres derfor nu, om de eksisterende grænseværdier skal erstattes af eller suppleres med grænseværdier for antallet af partikler. Dette har rejst en række nye problemstillinger:

  • Skal man skelne mellem faste partikler (sod) og flygtige partikler (væskedråber)?

De flygtige partikler udgør en meget væsentlig andel af de allermindste partikler (nanopartiklerne). Endvidere udgør de den fremherskende del af partiklerne fra almindelige benzinmotorer, som anvendes i personbiler, motorcykler og knallerter. Problemstillingen synes at være lidt anderledes i de moderne benzinmotorer med direkte indsprøjtning (GDI-motorer). Det er en almindelig opfattelse, at de flygtige partikler ud fra en sundhedsmæssig vurdering er mindre problematiske, idet de typisk vil blive opløst i luftvejene, før de når lungerne.

  • Udvikling af reproducerbare og meningsfyldte målemetoder for partikelantal

De flygtige partikler dannes primært ved opsamlingen af udstødningsgassen i forbindelse med afkøling og fortynding. Det er derfor ikke muligt rent motorteknisk at påvirke dette udslip. Opsamling af partiklerne bliver kritisk element.

Downloads

Published

31-12-2003

How to Cite

Iversen, E. (2003). Fremtidig EU-regulering af partikeludslip fra motorkøretøjer. Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University, 10(1). https://doi.org/10.5278/ojs.td.v10i1.4653