Visioner og Etik - Trafiksikkerhedspolitik anno 2003

Abstract

Trafiksikkerhedsvisionerne i Nederlandene og Sverige har klare etiske udgangspunkter. Det betyder at disse trafiksikkerhedsvisioner bliver et meget dominerende element, på et strategisk niveau, i trafiksikkerhedspolitikken og måske mere styrende end traditionelle trafiksikkerhedsvisioner hidtil har været i trafiksikkerhedspolitikken i f.eks. Danmark.

Denne udvikling tilskrives den skærpede konkurrence mellem de forskellige offentlige institutionelle sektorer om de offentlige ressourcer samt et øget behov for at kunne legitimere sektorplaner og sektorinvesteringer på et taktisk niveau overfor den enkelte politiker og borger.

Paradoksalt rummer denne udvikling imidlertid en fare for at trafiksikkerhedsvisionerne ikke kan forankres i en række mere operationelle betingede anbefalinger, af logiske men også af mere prosaiske og praktiske grunde.

Anvendte metoder analyser og fremgangsmåde:

Indlægget rummer et komparativt studie af trafiksikkerhedsvisionerne der p.t. anvendes i Sverige, Nederlandene og Danmark. Disse studier sammenholdes med forskellige typer af etiske teoretiske grundbegreber og sammenholdes med OECD’s anbefalinger for hvorledes trafiksikkerhedspolitik bør opbygges og implementeres.

Det empiriske grundlag:

Indlægget er baseret på indsamlede kvalitative data (dokumentindsamling) i Sverige, Nederlandene og Danmark og relevant teori.

Resultater:

Fokuseringen på og valget af klare, etisk begrundede trafiksikkerhedsvisioner som grundlag for trafiksikkerhedspolitikken i de tre lande opfattes her både som udtryk for ændringer i strategien for, hvordan man offentligt skal arbejde med trafiksikkerhed i vesteuropæiske samfund som helhed, og som udtryk for, at kampen i disse samfund - om netop de offentlige økonomiske resurser - bliver mere og mere raffineret. Det kan således vises, at der i forbindelse med realiseringen af specielt de svenske og nederlandske trafiksikkerhedsvisioner sker klare og bevidste forsøg på ”social marketing” af trafiksikkerhedsvisionerne på flere niveauer i samfundet - noget som også anbefales af OECD. Det sker for eksempel i forbindelse med overvejelser om, hvordan man skal henvende sig til den enkelte trafikant og ved at forsøge at redefinere, opdatere og beskrive trafiksikkerhedsproblemet som for eksempel et sundhedsproblem og dermed koble trafiksikkerhedsproblemet til ”andre livsstilsbetingede sygdomme”. Men samtidig sker det også ved at forenkle trafiksikkerhedsvisionernes indhold og basere dem på etiske argumenter:

I den svenske trafiksikkerhedsvision bliver opgaven at lave et trafiksystem, hvor ingen dør eller kommer alvorligt til skade, og hensigten er reelt, at dette bliver en universel individrettighed. Og der kan her, på et overordnet niveau, påvises en direkte sammenhæng til Immanuel Kants tanker om etik og moral. Hensynet til trafiksikkerheden søges således overordnet hensynet til fremkommelighed og dermed for eksempel økonomi.

I den nederlandske trafiksikkerhedsvision drejer opgaven sig ikke alene om at redde liv nu og her, men også om at skabe et trafiksystem, der kan redde vore efterkommeres liv. Der kan i den forbindelse påvises en vis retorisk lighed med John B. Cobb, Jr. tanker om bæredygtigheds etik. Men det centrale er hermed, at hensynet til trafiksikkerheden delvist søges overordnet hensynet til fremkommelighed og dermed for eksempel økonomi.

I denne sammenhæng er der argumenteret for, at netop den danske trafiksikkerhedsvision reelt bygger på overvejelser, som minder om John Stuart Mills tanker om utilitaristisk etik. Hensynet til trafiksikkerhed skal således her direkte afvejes i forhold til hensynet til andre goder som fremkommelighed samt goder produceret i andre af samfundets sektorer. Og går man tilbage til trafikssikkerhedsvsionens kerne så det reelt de dokumenterede trafikulykker, der rent økonomisk ”koster” samfundet mest, der principielt først og fremmest skal bekæmpes

Den formelle fokusering på en reduktion af antallet af trafikulykker adskiller den danske trafiksikkerhedsvision fra den svenske og den nederlandske trafiksikkerhedsvision. Fokus er i Sverige og Nederlandene på en reduktion af de menneskelige konsekvenser af trafikulykkerne. Den principielle diskussion, om man overordnet skal satse på at reducere antallet af trafikulykker eller reducere de menneskelige konsekvenser af trafikulykker via vejplanlægningsprincipper, kan spores tilbage til en klassisk reference, som H. Alker Tripp og hans tanker i ”TOWN PLANNING AND ROAD TRAFFIC” fra 1942. Men her er det imidlertid mere relevant at pege på William Haddon Jr.'s bog ”Injury Control” fra 1978.

Det er her vurderingen, at det bevidste valg af klare etiske referencer i trafiksikkerhedsvisionerne sker for at skabe plausible og klare moralsk baserede argumenter for intervention på netop dette snævre politikområde. Og trafiksikkerhedsvisionerne vurderes her at fungere som en art aftalegrundlag for ”sociale kontrakter” mellem et institutionelt niveau og et individ niveau i de enkelte lande. Det er med andre ord her vurderingen, at formuleringen af trafiksikkerhedsvisioner, med deres tilhørende etiske referencer, sker med udgangspunkt i en række velovervejede strategiske hensyn.