Eneulykker med unge bilister
DOI:
https://doi.org/10.5278/ojs.td.v10i1.4707Abstract
I foråret 2001 nedsatte trafikministeren en permanent Havarikommission for Vejtrafikulykker med det formål, at foretage tværfaglige undersøgelser af alvorlige trafikulykker.
Kommissionens opgave er, at skabe et mere præcist billede af omstændighederne ved alvorlige trafik- ulykker og at få en større viden om de faktorer, der udløser ulykkerne og forårsager kvæstelserne. Det endelige mål er, at anvende denne nye viden til at forebygge trafikulykker og skader.
Som første tema har kommissionen analyseret ”Eneulykker med bilister under 25 år”.
Baggrunden for valget er en række alvorlige ulykker med dødelig udgang og den megen fokus på unge trafikanter.
I 2001 blev 431 personer dræbt på de danske veje. 103 blev dræbt i ulykker, hvor unge bilister var indblandet. En fjerdedel af ulykkerne med de unge var eneulykker, hvor 30 blev dræbt.
De yngste mandlige bilisters ulykkesrisiko er 8 gange højere en middelaldrende mænd pr kørt km. Denne høje ulykkesrisiko træder også tydeligt frem i Havarikommissionens undersøgelse.
Målet med Havarikommissionens indlæg til trafikdage er at præsentere resultaterne af analysen.