Hvad betyder nye boligers og arbejdspladsers lokalisering i bystrukturen for persontransporten?

Authors

  • Peter Hartoft-Nielsen Forskningscentret for Skov & Landskab

DOI:

https://doi.org/10.5278/ojs.td.v8i1.4766

Keywords:

location, urban structure, proximity to stations, dwellings, work places, travel distance, modal split, Greater Copenhagen, provincial towns

Abstract

I forskningsprogrammet ”Bæredygtig bystruktur, arealanvendelse og transport” indgår en kortlægning og analyse af eventuelle sammenhænge mellem lokalisering af byfunktioner (boliger og arbejdspladser) og transportadfærd (beboere og ansatte).
Analyserne af sammenhænge mellem boliglokalisering og transport er baseret på en interviewundersøgelse (telefon og besøg) af beboere i nyere boligbebyggelser med forskellig beliggenhed i bystrukturen i forskellige byregioner: hovedstadsområdet, Århus-området og fire mellemstore provinsbyer (Kolding, Vejle, Herning og Holstebro). I undersøgelsen indgår i alt 51 nyere boligbebyggelser, og der er gennemført 5.495 interviews.
Interviewene belyser beboernes transportadfærd i et døgn: turlængder og tidsforbrug, turformål og transportmiddelvalg. Om interviewpersonerne er indhentet en række baggrundsvariable: køn, alder, indkomst, førerbevis, adgang til bil, børn, andre voksne i husstanden mv. Boligområderne og deres beliggenhed er beskrevet med en række byplanvariable. I analyserne indgår især afstand til centrum og afstand til station.
Analyserne af eventuelle sammenhænge mellem arbejdspladslokalisering og transport er baseret på spørgeskemainterview af ansatte på større kontorarbejdspladser med forskellig beliggenhed i bystrukturen i hovedstadsområdet, Århus, Odense, Aalborg og Vejle, samt på større produktionsvirksomheder i mindre byer. Der indgår 101 virksomheder i undersøgelsen med tilsammen 34.000 ansatte, og der er gennemført i alt 20.000 interview. Interviewene indeholder oplysninger om de ansattes om transport til og fra virksomheden en enkelt dag: transportmiddel, turlængde og tidsforbrug, om boligadresse samt om en række yderligere forhold. Om virksomhederne er indsamlet en række baggrundsoplysninger om beliggenhed, parkeringsforhold, lokaler, branche, personale etc. Væsentlige byplanvariable i analyserne er afstand til centrum og afstand til station.

Analyserne skal bidrage til at belyse, om og i hvilket omfang den fysiske planlægning kan bidrage til at mindske persontransportens omfang, ressource- og energiforbrug samt miljøbelastning, herunder især transportens CO2-udslip.

I paperet præsenteres analysemateriale, metoder og resultater af analyserne.

Downloads

Published

31-12-2001

How to Cite

Hartoft-Nielsen, P. (2001). Hvad betyder nye boligers og arbejdspladsers lokalisering i bystrukturen for persontransporten?. Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University, 8(1). https://doi.org/10.5278/ojs.td.v8i1.4766

Issue

Section

Trafikpolitik og organisation – Klima og planlægning