Evaluering af miljøtrafikuge 2000
DOI:
https://doi.org/10.5278/ojs.td.v8i1.4780Keywords:
green transport week, evaluation, environment, campaign, sustainability, mode choice, behavioural changesAbstract
I uge 38 i september 2000 var det miljøtrafikuge. I miljøtrafikugen gennemførte en lang række kommuner, amter, organisationer og virksomheder en lang række lokalt forankrede aktiviteter som en del af en samlet, national indsats under sloganet Tænk i nye vaner.
Miljøtrafikugen var et praktisk forsøg på at få befolkningen til at forholde sig til og dernæst ændre deres trafikale vaner i en mere bæredygtig retning.
Den efterfølgende evaluering af den landsdækkende, men lokalt forankrede kampagne, fokuserede på befolkningens kendskab og holdninger til miljøtrafikugen samt eventuelle deltagelse og adfærdsændringer i ugen, de gennemførte aktiviteter i de deltagende kommuner og mediernes dækning af miljøtrafikugen.
Indlægget gennemgår denne evaluering med hovedvægt lagt på vurderingen af kommunernes aktiviteter i ugen og den gennemførte teleinterviewundersøgelse om kendskab til og deltagelse i ugen. Desuden ses der på, i hvilken grad de opstillede resultatkrav til kampagnen blev opfyldt.