Evaluering af Odense Cykelby
DOI:
https://doi.org/10.5278/ojs.td.v11i1.4921Keywords:
bicycle, cycling, travel, health, road safetyAbstract
I perioden 1999-2002 var Odense officielt Danmarks Nationale Cykelby. Odense Kommune fik tildelt halvdelen af budgettet på 20 mio. kr. som tilskud fra Trafikministeriet og Vejdirektoratet.
Projektet omfattede fysiske forbedringer, regelændringer og kampagnemæssige aktiviteter. Der blev fokuseret på aktiviteter inden for følgende områder: Cyklisters fremkommelighed, bedre cykelparkering, driftskvalitet, imageplejende og aktionsprægede aktiviteter samt cyklisters trafikale adfærd.
Odense Cykelby har betydet mere end 20 procent flere cykelture, svarende til over 35 mio. nye cykelture i projektperioden 1999-2002. Antallet af skader blandt cyklister i flerpartsuheld er faldet med 20 procent. Projektet har medført 33 mio. kr. i sparede sundhedsudgifter, og samlet givet 2131 flere leveår til odensianerne. En panelundersøgelse viser, at Odense opfattes som en god by for cyklister, og øget cykling er forbundet med øget trivsel og velvære.