Logistik i europæisk perspektiv
DOI:
https://doi.org/10.5278/ojs.td.v11i1.4924Keywords:
transportation, logistics, organising, education and training, innovationAbstract
Novalog er et EU-projekt, der har til formål at afdække logistiske kompetencer i EU, samt nye medlemslande. Projektet er en videreudbygning af projektet: Innotrans, som alene har fokuseret på transportsiden. Novalog er startet i 2001 og afsluttes i oktober i år.
Traditionelt bliver transport og logistik brugt næsten synonymt og mange godstransportvirksomheder er i dag i meget høj grad – full-service logistikleverandører. No-valog sætter netop fokus på dette område ved at se på logistiske funktioner indenfor en række områder. Herunder f.eks. distributionsplanlægning, lageroperationer, samt udvik-ling af logistikkoncepter såvel i transport, logistik-som produktionsvirksomheder.
Klarlægningen af de logistiske kompetencer sker indenfor 4 hovedområder:
- Eksisterende forhold. Dette har til formål at beskrive de enkelte landes status ved at benytte officiel statistisk materiale, officielle jobdefinitioner, samt uddannelsesprogrammer. Igennem denne beskrivelse vises bl.a., hvordan logistikken er indplaceret i de enkelte landes forretningsbevidsthed.
- Kompetencer. Ud fra interviews med virksomheder, der sammenholdes med input fra andre kilder dannes der et billede af, hvilke logistiske funktioner der udføres i virksomheder, samt hvordan disse er organiseret. Organiseringen er tæt knyttet til virksomhedens størrelse og struktur, dog uden det er muligt at opstille klare retningslinier for, hvordan den ”optimale” organisering er.
- Uddannelser med fokus på logistik. En overordnet gennemgang af uddannelserne i de europæiske lande viser, indenfor hvilke områder, der udbydes logistiskuddannelser, samt hvilket fokus de har. Dette vil give virksomheder mulighed for at søge på tværs af landegrænser efter uddannelsesmuligheder for medarbejdere.
- Innovative cases. I de forskellige lande findes flere nye og innovative angrebsmetoder i uddannelsen, der med fordel kan udbredes til andre lande. Disse innovative cases optræder som et inspirationskatalog, hvor virksomheder og uddannelsesinstitutioner kan få eksempler på, hvordan en kreativ uddannelse kan gennemføres. De udvalgte uddannelser tager alle udgangspunkt i logistikken, men det vil ikke hin-dre, at metoder og systemer kan overføres til andre områder med succes.