Nye metoder til måling og modellering af logistikgodseffekter ved hjælp af CLG-DSS modellen

Authors

  • Kim Bang Salling Center for Traffik og Transport (CTT), Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
  • Anders Vestergaard Jensen Center for Traffik og Transport (CTT), Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

DOI:

https://doi.org/10.5278/ojs.td.v11i1.4928

Keywords:

logistics effects, transport economics, Great Belt fixed link, decision support system

Abstract

Dette paper omhandler en vurdering og modellering af de såkaldte Logistik-Gods effekter (LG-effekter). Disse indgår i øjeblikket i fortløbende arbejde i Center for Logistik og Gods Transport (CLG) hvor der i ’Task 9’ beskrives en BeslutningsStøtteSystem-model (BSS) (CLG-BSS model) til brug for evaluering af større infrastrukturprojekter. I den pågældende modeludvikling har Øresunds- og Storebæltsforbindelsen fungeret som case-laboratorier, hvorfor disse ligeledes vil optræde som basis cases i dette paper.

I forbindelse med vurdering og evaluering af såvel større som mindre infrastrukturprojekter forefindes en lang række forskellige mere eller mindre veletablerede metoder. En af de nok mest velkendte er cost-benefit analysen (CBA), der benyttes til at vurdere samfundets nytte af netop transportinfrastrukturprojekter, og sammen med vurderinger af anlæggets miljø-påvirkninger udgør denne metode en væsentlig del af beslutningsgrundlaget. Det er netop disse overvejelser der løbende indgår i en projektevaluering, hvilket gør sig gældende for CLG-BSS modellens vedkommende. Begrebet projektevaluering eller projektvurdering opfattes som regel synonymt med den føromtalte cost-benefit analyse. Andre forhold eller metoder kan dog indvirke især når det gælder større infrastrukturinvesteringer, hvorfor en CBA ikke altid er tilstrækkelig. Derfor vil der i dette paper i begrebet vurderingsmetodik ikke blot indgå en CBA, men også andre metoder såsom en multi-kriterie analyse (MCA) mv.

Det primære formål med dette paper er som nævnt, at beskrive og definere de såkaldte LG-effekter, der udelukkende forventes på virksomhedsniveau som følge af større infrastruktur-projekter. Netop denne gruppe af effekter må forventes, at ville opstå som afledte ’benefits’ for samfundet, hvilket derfor ikke nødvendigvis opfanges af den traditionelle CBA. Denne type effekter benævnes strategiske effekter i EUNET, (2001) og allokative eksternaliteter i Banister & Berechman, (2000), som ligeledes vil være den benyttede terminologi i det videre forløb. De allokative eksternaliteter er en række forskelligartede effekter der bl.a. er kende-tegnet ved, dels at være vanskelige at kvantificere som reelt langsigtede af natur og derudover er der ikke nogen sikkerhed for, at de nogensinde vil kunne materialiseres. Især på virk-somhedsniveau er der i øjeblikket meget få veletablerede værktøjer til såvel at bestemme som at vurdere disse effekter. Det vil med andre ord sige, at de benefits, der unægteligt opstår på virksomhedsplan som følge af en forbedret infrastruktur, større markedsopland, færre barrierer etc. ikke i øjeblikket medtages i en samfundsøkonomisk analyse. Dette paper omhandler netop den type benefits, der opstår i virksomhedernes logistikforhold, og det forsøges at inddrage disse effekter i en vurdering af et større infrastrukturprojekt.

Downloads

Published

31-12-2004

How to Cite

Salling, K. B., & Jensen, A. V. (2004). Nye metoder til måling og modellering af logistikgodseffekter ved hjælp af CLG-DSS modellen. Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University, 11(1). https://doi.org/10.5278/ojs.td.v11i1.4928