Udfordringer ved samfundsøkonomisk analyse af transportprojekter

Abstract

Den samfundsøkonomiske analyse har til formål at støtte den politiske beslutningsproces. Men der er langt imellem, at der ved politiske valg eller fravalg af projekter henvises til samfundsøkonomisk rentabilitet. Produktivitetskommissionen gjorde allerede for nogle år siden opmærksom på et alvorligt problem i transportsektoren med en stor andel af samfundsøkonomisk ineffektive investeringer. 

Eksperter udvikler til stadighed metodiske forbedringer og finjusteringer af den samfundsøkonomiske beregning. Der foreligger nu et helt system af korrektionsfaktorer, og flere er undervejs. Men det burde disku-teres med aftagerne - dvs. politikerne - hvad det er, der skal til, for at analyserne får en politisk mere brugbar form. Politikerne efterspørger ikke nødvendigvis beregninger, der omfatter flest mulige politiske hensyn. Det kan endda tværtimod være mere enkelhed, der skal til for at fremme anvendelsen. Grundlæggen-de ønsker en politiker næppe at få sat hele sin beslutningsproces på formel. Eksperterne bør derfor også tænke i anvendelighed frem for at forsøge at afspejle flest mulige politiske og fiskale hensyn. De anvendte beregninger bør derudover have større fokus på helt grundlæggende analyse- og beregningskvalitet. Ved enhver samfundsøkonomisk analyse relateres et projektscenarie til et basisscenarie. Sidstnævnte behandles imidlertid ofte stedmoderligt. Men et projektscenarie skal jo ofte, set over en lang planperiode, afløse komplicerede og måske dynamisk udviklende uhensigtsmæssigheder i transportsystemet dvs. afgørende og ofte modelberegnede karakteristika ved basisalternativet. Basisalternativet kan også have sin egen specielle anlægs- og driftsøkonomi. Derer ikke nødvendigvis bare tale om et ’nul-alternativ’, og basisalternativet kan også være karakteriseret af teknologiske og markedsmæssige udviklinger af stor betydning. Samlet set indebærer det, at basisscenariet bør have mindst lige så meget fokus som projekt-scenariet – om ikke mere. Det største forbedringspotentiale for den samfundsøkonomiske analyse er således at levere politisk rele-vante og kommunikérbare nøgletal og sætte fokus på, at helt grundliggende beregninger er retvisende. Først derefter bør man tænke i metodemæssige finjusteringer.