Implementering af elektriske køretøjer i virksomheder
DOI:
https://doi.org/10.5278/ojs.td.v26i1.5076Keywords:
electrical vehicles, EV, firmsAbstract
Denne artikel omhandler de foreløbige resultater af en showcase i EUFAL (Electric Urban Freight and Logistics) projektet, som har til formål at skabe en udvekslingsplatform i form af et beslutningsstøttesystem for virksomheder, der har et ønske om at integrere elektriske køretøjer i deres flåder af erhvervskøretøjer.
Showcasen foregår i samarbejde med en dansk virksomhed (MT Højgaard), der som virksomhedspartner i EUFAL projektet vil teste, om en løsning med elektriske køretøjer kan opfylde en række specifikke krav inden for den kommercielle sektor. Virksomheden har en række håndværkere, der servicerer byggepladser og udfører andre vedligeholdelsesopgaver inden for Københavns Kommune, og som en del af projektet har virksomheden fysisk erstattet nogle af deres konventionelle køretøjer med elektriske køretøjer i en testperiode på et år. Data vil løbende blive indsamlet og behandlet i løbet af foråret og sommeren 2019 og de foreløbige resultater af projektet vil blive præsenteret ved Trafikdage 2019.