Dansk indsats overfor chiptuning af køretøjer

Authors

  • Erik Iversen Mikjøstyrelsen
  • Niels-Anders Nielsen Færdselsstyrelsen

DOI:

https://doi.org/10.5278/ojs.td.v12i1.5118

Keywords:

chiptuning, PM exhaust emission

Abstract

Indførelse af skærpede krav til forureningen fra motorkøretøjer har sammen med den ge-nerelle tekniske udvikling medført, at alle nyere motorer er udstyret med elektroniske sty-resystemer. I de senere år har man i stigende omfang konstateret, at der, efter at bilerne er taget i brug, foretages indgreb i motorernes styresystemer (chiptuning) med henblik på at opnå øget motoreffekt og/eller mindsket brændstofforbrug.
Chiptuning er mest udbredt på dieselmotorer, der i praksis alle har turbolader, idet det på disse er meget let at opnå mærkbar effektforøgelse (20-30%). For person- og varebiler med dieselmotor er chiptuning alene et spørgsmål om at opnå større motorydelse således, at bilerne får bedre accelerationsevne. For lastbiler og busser kan formålet også være at opnå lavere brændstofforbrug. For benzinbiler er det vanskeligere at opnå en mærkbar ef-fektforøgelse. Dog vil benzinmotorer med turbolader kunne opnå en tilsvarende effekt-forøgelse som dieselmotorer. Chiptuning af dieselbiler vil ofte medføre øget forurening, især med partikler, men i visse situationer også med NOx.
Udbredelsen af chiptuning i Danmark og de miljømæssige konsekvenser er blevet under-søgt i et projekt, som Teknologisk Institut i 2003 gennemførte for Miljøstyrelsen. Resulta-terne af denne rapport blev præsenteret ved Trafikdage 2004.
Såvel Miljøministeren som Transport- og Energiministeren har overfor folketinget udtrykt betænkelighed ved at de initiativer, der gennemføres i EU med henblik på fx, at få redu-ceret udslippet af partikler fra dieseldrevne køretøjer udhules ved, at nogle bilister efter anskaffelsen af køretøjerne foretager ændringer på motorerne i form af chiptuning.
Miljøstyrelsen og Færdselsstyrelsen blev derfor anmodet om, at vurdere mulighederne for at skærpe de danske regler, således at chiptuning kan begrænses mest muligt.
Miljøstyrelsen og Færdselsstyrelsen har vurderet forskellige muligheder, som efterfølgen-de er drøftet med berørte parter inden for bilbranchen. Resultatet af drøftelserne forventes at føre til en fælles indstilling fra de to styrelser..
Der vil til Trafikdage 2005 kunne præsenteres en gennemgang af de overvejelser, der har indgået i arbejdet, samt en præsentation af de forslag til danske regelinitiativer, som bl.a. har været drøftet med branchen. Desuden forventes det, at der vil kunne præsenteres et endeligt forslag til danske initiativer med henblik på, at begrænse chiptuning mest mu-ligt, under forudsætning af at arbejdet hermed er afsluttet.

Downloads

Published

31-12-2005

How to Cite

Iversen, E., & Nielsen, N.-A. (2005). Dansk indsats overfor chiptuning af køretøjer. Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University, 12(1). https://doi.org/10.5278/ojs.td.v12i1.5118