Benefitmodel – togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer
DOI:
https://doi.org/10.5278/ojs.td.v13i1.5208Keywords:
benefit model, punctuality, passenger delays, priority model, socio economic modelAbstract
Til brug ved Banedanmarks arbejde med at tilvejebringe et beslutningsgrundlag med hensyn til fastlæggelse af en strategi inden for signalområdet har TetraPlan for Banedanmark udviklet en benefitmodel, der beregner den samfundsøkonomiske værdi af passagerernes forventede tidsgevinster ved regularitetsforbedringer, eksempelvis opnået ved en indsats på signalområdet.
De samfundsøkonomiske gevinster beregnes som værdien af den sparede tid, passagererne oplever som følge af den forbedrede regularitet.
Benefitmodellen skal benyttes af Banedanmark i deres løbende behov for at kunne foretage en prioritering mellem forskellige indsatser eller projekter i eksisterende infrastruktur til forbedring af regulariteten for togtrafikken.
I denne artikel er der fokuseret på beskrivelse af Benefitmodellens datagrundlag samt de estimerede sammenhænge mellem regularitet og passagerforsinkelser.