Trafikmidlernes rolle i Hovedstadsregionen - har bussen en fremtid?

Abstract

Bustrafikken løser en samfundsmæssig opgave dels ved at transportere mange på lidt areal og derved spare plads og trængsel (kollektiv transport), dels ved at give mobilitet til borgere, som ellers ikke kan blive transporteret (social transport). I de foregående og kommende 10- år omdefineres/reduceres bussernes rolle, men hovedopgaverne er stadig de samme. Der skal ikke udvikles i retning af alene at køre ”servicebusser”, men i retning af fortsat at kunne give en kompletterende fladedækning i forhold til togene.

Busserne må derfor udvikle sig m h t kvalitet og image. Vigtigst er at bevare og udvikle et enkelt og kvalitetspræget basisnet. Helt nye og moderne faciliteter kan introduceres i nye bydele, mens kvaliteten i det basale bynet må udvikles løbende, og der er store muligheder m h t fremkommelighed og præcision, information, stoppestedsfaciliteter mv.

Planlægning af en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem f eks Metro og busser forudsætter viden om trafikanternes ageren i forhold til skift mellem transportmidlerne samt om de fysiske oplandsdækninger – hvor langt vil folk f eks gå til en Metrostation, og hvor skiller vandene, så de foretrækker busstoppesteder. Disse forhold ved vi forbavsende lidt om. Rejsekortet kan give viden om skiftetilbøjelighed på forskellige stations- og terminaltyper. Oplandsdækningen må belyses på anden vis.