Hvordan bliver vi klogere på bilisters interaktion i trafikken?

Abstract

Når vi som trafik- eller mobilitetsforskere søger svar på, hvordan bilisters holdninger og ad- færd er i trafikken, benytter vi som regel kvantitative og kvalitative interviewundersøgelser som metodisk redskab. Men svarer bilisters selvrapporterede adfærd til deres handlinger i praksis? En måde at finde ud af det på er ved at anvende kameraobservation af bilister som supplement til de traditionelle interviewundersøgelser.

I dette paper diskuterer jeg, om og hvordan kameraobservation kan være et konstruktivt sup- plement til det traditionelle forskningsinterview, og hvordan kombinationen af metoder kan bringe os nærmere en forståelse af bilisternes praksishandlinger og meningen bag.
For at give diskussionen tyngde vælger jeg at inddrage eksempler fra min egen forskning. Resultaterne af min forskning viser, at kameraobservation er et konstruktivt supplement til traditionelle interviewundersøgelser. I nogle tilfælde fungerer kameraobservationerne reflek- tionsfremmende. I andre tilfælde kan konfrontationen med kameraoptagelserne af bilisters praksishandlinger ligefrem være øjenåbnende og mere eller mindre chokerende for bilisten, da bilisters praksishandlinger i nogle tilfælde ligger langt fra deres egen handlingsforståelse.

Indledningsvis ser jeg på de samfundsvidenskabelige metoder, der traditionelt set bliver brugt til at studere holdninger og adfærd i trafikken, og diskuterer fordele og ulemper ved denne metodebrug, når man gerne vil opnå viden om, hvordan bilister tænker og handler i trafikal praksis. Udfordringen er, at de trafikale praksisser er mobile og mere eller mere vanskelige at fastholde i undersøgelsesøjemed.

Hoveddiskussionen i papiret her er, om og hvordan kameraobservation kan være en måde at fastholde og gengive den mobile praksis på, og hvordan kameraobservation kombineret med interviewundersøgelser kan bringe os tættere på en forståelse af meningen bag praksishand- lingerne. Jeg inddrager forskellige metodiske diskussioner af kameraobservationers brugbar- hed og diskuterer det i forhold til mine egne erfaringer. Dels i forhold til hvad man kan med kameraobservation, dels i forhold til kombinationen mellem kameraobservation og interview. Afslutningsvis forholder jeg mig til de etiske problemstillinger, der uundgåeligt rejser sig i kølvandet på brugen af kamera i forskning.