Trafikforsøg med trafikalfredeliggørelse af Nørrebrogade
DOI:
https://doi.org/10.5278/ojs.td.v15i1.5362Abstract
Trafikforsøget på Nørrebrogade afholdes som følge af en politisk beslutning om, at der skal udarbejdes en helhedsplan for Nørrebrogade på strækningen fra Dr. Louises Bro til Nørrebro Station. Helhedsplanen planlægges udført i etaper fra sommeren 2009.
Trafikforsøget gennemføres fra oktober 2008 og skal bidrage med vigtig viden om trafikafvikling, sikkerhed, forhold for cyklister og fodgængerne samt bussernes fremkommelighed forud for gennemførsel af helhedsplanens 1. etape.
Trafikforsøget skal således afspejle konsekvenserne ved en omlægning af Nørrebrogade så nøjagtig som det er mulig indenfor de begrænsninger et forsøg altid er underlagt. Det er derfor vigtigt at trafikforsøget designes i overensstemmelse med helhedsplanen.
For at kunne forstå den tætte sammenhæng mellem udformning af helhedsplan og trafikforsøget indeholder dette paper en beskrivelse af baggrund, problemstillinger, visioner og mål for udviklingen at helhedsplanen. Herudover indeholder paperet en beskrivelse af eksisterende trafik og sikkerhed på Nørrebrogade, en kort beskrivelse af løsningsmodeller for omlægning af Nørrebrogade og endelig en beskrivelse af den principielle udformning af trafikforsøget.
Forsøgsprojektet bliver udviklet i løbet af sommeren 2008, i dette paper er det derfor ikke mulig at beskrive den nøjagtige udformning af forsøgets konkrete trafikale- og byrumsvirkemidler. Under trafikdagene vil det være mulig at give en nærmere præsentation af forsøgets virkemidler.