Grøn bilbeskatning

Authors

  • Per Homann Jespersen FLUX- Center for Transportforskning, Roskilde Universitet

DOI:

https://doi.org/10.5278/ojs.td.v15i1.5377

Keywords:

taxation

Abstract

Bilafgifterne i Danmark er høje set i en international sammenligning. Beskatningen har imidlertid vægt på anskaffelse af bil, mens eksternaliteterne hovedsagelig er knyttet til anvendelsen af bilen. Bilbeskatningen har dermed ikke en hensigtsmæssig adfærdspåvirkende funktion – det er dyrt at anskaffe en bil, men når man har bilen er det relativt billigt at bruge den. I (Jespersen 2007) er gennemført en analyse af hvordan en afskaffelse af registreringsafgiften mod en forøgelse af benzinprisen, alternativt en kilometerafgift indenfor et skattestopsregime vil påvirke bilismen. I dette paper tages nyligt fremkomne resultater (Turrentine & Kurani 2007), der viser at bilkøbere kun indregner de første to års brændstofomkostninger i deres kalkuler, i betragtning.

Undersøgelsen baserer sig på økonomisk adfærdsteori og holder sig indenfor Trafikministeriets retningslinjer for samfundsøkonomiske analyser. Hver af eksternaliteterne luftforurening, klimaforandringer, støj, barriereomkostninger, oplevet risiko, uheld, trængsel og infrastruktur kategoriseres i forhold til afgiftsområderne anskaffelse af bil, ejerskab af bil og anvendelse af bil. Der gennemregnes to gange to scenarier: afgiftsomlægningen set fra gennemsnitsbilejerens side er konstant ctr. statens provenu er konstant og en forøgelse af benzinprisen ctr. introduktion af en kilometerafgift. Der konsekvensvurderes i forhold til trafikarbejde, bilejerskab og transportarbejde.

Statistiske data fra DS, Skatteministeriet, DØR m.v. Nøgletal fra (Transport- og Energiministeriet 2006)

I (Jespersen 2007) argumenteres der for en 100% omlægning af bilafgifterne til anvendelsesafgifter. Med den ny viden om bilkøberadfærd vil paperet vurdere en hensigtsmæssig fordeling af afgiftsbyrden mellem anskaffelse, ejerskab og anvendelse af bil.

Downloads

Published

31-12-2008

How to Cite

Jespersen, P. H. (2008). Grøn bilbeskatning. Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University, 15(1). https://doi.org/10.5278/ojs.td.v15i1.5377