Udpegning af potentielle sorte pletter via floating car data

Authors

  • Martin Splid Svendsen Carl Bro
  • Nerius Tradusauskas Aalborg Universitet
  • Harry Lahrmann Aalborg Universitet

DOI:

https://doi.org/10.5278/ojs.td.v15i1.5394

Keywords:

traffic safety, floating car data

Abstract

Formålet med dette paper er at undersøge, om det er muligt at udpege potentielle sorte pletter via floating car data. Der er i projektet udført teoretiske litteraturstudier for at skabe et grundlag for det senere analysearbejde, som danner baggrund for analysearbejdet. Dataene stammer fra Aalborg Universitets Spar på farten projekt, hvor deltagernes hastighed og placering på vejnettet bliver registreret. I dataanalysen bliver der analyseret på 94 personers individuelle kørselsadfærd. Ud fra kørselsadfærden bliver det vurderet, hvornår den enkelte deltager har foretaget en frivillig eller ufrivillig opbremsning. De 1097 registrerede ufrivillige opbremsninger danner grundlag for en lokalitetsudpegning, hvor i alt 12 lokaliteter har fire eller flere registrerede opbremsninger, hvilket var udpegningskriteriet. Derudover er de udpegede lokaliteter samt eventuelle problemstillinger blevet vurderet. Uheldssituationen for lokaliteten med flest deltagere repræsenteret er blevet undersøgt, hvorefter disse bliver sammenlignet med opbremsninger for at undersøge, om der er overensstemmelse mellem opbremsninger og uheld.

Til sidst er det vurderet, at metoden trods usikkerhederne kan bruges til en udpegning af potentielle sorte pletter.

Downloads

Published

31-12-2008

How to Cite

Svendsen, M. S., Tradusauskas, N., & Lahrmann, H. (2008). Udpegning af potentielle sorte pletter via floating car data. Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University, 15(1). https://doi.org/10.5278/ojs.td.v15i1.5394