Øresund-Femern som grøn logistik korridor

Abstract

I efteråret 2008 igangsattes projektet Infrastruktur og Byudvikling i Øresundsregionen (IBU) med midler fra Interreg IV-programmet. Projektet koordineres af Region Skåne, Region Hovedstaden og Region Sjælland samt involverer 30 partnere i form af kommuner og statslige styrelser i hhv. Danmark og Sverige.

Et selvstændigt delprojekt i IBU-projektet har været at belyse Øresundsregionen som internationalt transportknudepunkt med fokus på at belyse udviklingen i regionens internationale tilgængelighed. Et særligt fokus har været at belyse udviklingen indenfor godstransport og logistik til og fra Øresundsregionen i form af transportmiddelvalg, rutevalg gennem forskellige trafikkorridorer samt identificere betydende faktorer for organisering af godstransport i regionen.

Øresundsregionen har udviklet sig til et af Skandinaviens og Nordeuropas vigtigste transportknudepunkter. Transport- og logistiksektoren beskæftiger alene omkring 80.000 personer i regionen. Hertil kommer sektorens store betydning for regionens øvrige erhvervsliv og for den sociale og økonomiske integration og udvikling af regionen som sådan.

De faste forbindelser til det vestlige Danmark og over Øresund har forstærket regionens rolle som trafikalt og transportmæssigt knudepunkt, hvilket dog også har resulteret i hastigt voksende trafikmængder. Denne udvikling må forventes at blive forstærket yderligere, når den faste forbindelse over Femern Bælt åbnes i 2018.

Desuden viser studier, at der kan forvente op til 50 % mere godstransport frem til 2020. Allerede i dag er der i Øresundsregionen store problemer med trafikal trængsel. Samtidig har det stigende fokus på miljø og klimaændringer også medført et øget pres på transportsektoren i forhold til at mindske miljøbelastningen og dens betydelige bidrag til den menneskeskabte udledning af CO2.
Der er således mange rationaler for at styrke udviklingen af Øresundsregionen som en grøn transport- og logistikkorridor. Helt grundlæggende drejer det sig om at udvikle transport- og logistikløsninger, der muliggør transport af øgede godsmængder samtidig med, at den egentlige godstrafik mindskes i regionen. Udvikling af ”grøn godstransport” kan således siges at handle om:

• Mere tilgængelighed
• Mere godstransport og
• Mindre trafik

Det er således ikke et spørgsmål om, at der skal transporteres færre varer ad færre korridorer (veje, jernbaner, luftrum, vandveje), men snarere et spørgsmål om at optimere og udvikle eksisterende infrastruktur, transportformer, ruter og logistikpraksis. Det er således inden for et bredt område, at udviklingen af grønne transporter kan ske. Grønne transport- og logistikløsninger må nødvendigvis udvikles og implementeres ud fra en forståelse af det komplekse samspil mellem regionens infrastruktur, de forskellige mulige transportformer og transport- og logistikvirksomhederne samt aftagervirksomhedernes konkrete behov.

Med EU-kommissionens udspil i 2007 omkring konceptet ”Grønne transportkorridorer” er der sat et fokus på at, eksisterende og kommende internationale transportkorridorer i Europa forsøges udviklet i overensstemmelse med de politiske målsætninger om at minimere bl.a. miljøgener og trængsel fra godstransportsektoren (EU, 2007). Nærværende studie skal ses som et bidrag til at konkretisere indholdet af koncepterne ”grønne transportkorridorer” i en Øresundsregional sammenhæng.

Analysen ”Øresund-Femern som grøn logistik korridor?” giver eksempler på eksisterende transportløsninger blandt virksomheder i de fire udvalgte klynger i relation til EU’s policybegreb ”grønne transportkorridorer” med henblik på at identificere muligheder og barrierer for fremtidig udvikling af ”grønne logistik- og transportløsninger”:

Barrierer for miljøtilpasset transport

• Tid – tidspres, hasteleverancer, tidsvinduer
• Infrastruktur – kapacitetsproblemer for jernbane og terminaler
• Pris – jernbane i DK oftest dyrere end lastbil

Muligheder for miljøtilpasset transport

• Ny transportteknologi – energieffektive køretøjer
• Ændret logistik – færre forsendelser og lavere hastighed
• Offentlige initiativer – kørselsafgifter, investeringer i transportknudepunkter
• Specialiserede klynger – innovative transport- og logistikløsninger