Udvikling af et SP-eksperiment vedrørende efterspørgslen efter elbiler
DOI:
https://doi.org/10.5278/ojs.td.v17i1.5489Keywords:
experimental design, stated preference, discrete choice, logit, electric vehicle demandAbstract
Dette paper beskriver udviklingen af en internetapplikation, som kan benyttes til at indsamle viden om forbrugernes præferencer for elbiler. Dataindsamlingen baseres på Stated Preference metoder, hvor hver respondent i undersøgelsen bliver bedt om at foretage en række hypotetiske valg imellem en elbil og en benzin- eller dieselbil. De enkelte scenarier bliver opbygget ved systematisk at variere et antal attributter vha. eksperimentelt design. Et stort antal af disse attributter varierer ud fra referenceværdier, som er skræddersyet til den enkelte respondent ud fra indledende besvarelser i interviewet. På denne måde kommer de opbyggede scenarier til at fremstå så realistiske, som muligt for den enkelte respondent. Udover en række attributter, der beskriver bilernes pris og egenskaber, er der inkluderet et antal attributter, der beskriver tilgængeligheden til forskellige opladningsmuligheder for elbiler. Baseret på en indledende indsamling af data, er der estimeret en Logit model. Resultaterne indikerer, at især lavere købpris, lavere marginale omkostninger, større rækkevidde og større tophastighed er vigtige i forbindelse bilvalget. Forbrugerens præferencer for elbiler kan derudover fremmes med længere batterilevetid, flere lynladestationer, ligesom det er vigtigt, at der er en tilgængelig laderstander tæt på hjemmet til opladning af elbilen om natten. Resultaterne indikerer desuden, at kvinder har større præferencer for elbiler end mænd. Det var ikke muligt at få signifikante parametre på attributterne for CO2-udledning samt for mulighed for opladning på arbejdsplads.