Forsøgsordning med biodiesel

  • Niels Frees Færdselsstyrelsen/ Center for Grøn Transport
Keywords: bio diesel, rape oil, RME, fatty acid, FAME, emissions, cloud point

Abstract

Færdselsstyrelsen fik i starten af 2007 bevilliget 60 mio. kr. til en forsøgsordning med anvendelse af biodiesel i køretøjer hvori afgrænsede flåder af køretøjer skulle anvende en vis mængde biodiesel under afprøvning af brændstofferne. Forsyning med biodiesel skulle også undersøges.

I foråret 2008 iværksat fire projekter, der er afsluttet i foråret 2010:

  • Forsøg med forsyning (B5Next) med 5 pct. biodiesel til den almindelige forbruger fra ca. 70 tankstationer i Århus kommune – ved DAKA Biodiesel sammen med Region Midtjylland. Forsøget omfatter også bybusser, der tanker hjemme.
  • Forsøg med 10 – 30 pct. blandinger af animalsk biodiesel (AFME) i busser, lastbiler og varebiler– ved Teknologisk Institut
  • Forsøg med 10 – 100 pct. blandinger af vegetabilsk biodiesel (RME) i busser og lastbiler– ved Niras Rådgivende Ingeniører.
  • Forsøg med ren koldpresset rapsolie (KRO) i busser, lastbiler og varebiler – ved Odense kommune.

Forsøget med forsyning har udført arbejdet med opblanding og lagring af en 5 % blanding af animalsk biodiesel, der opfylder standarden EN590 for salg fra tankstationer. Udfordringerne har især været kuldestabilitet om vinteren, men også opfyldelse af standardens massefyldekrav. En anden udfordring har været at kontrollere biologisk vækst i biodieselblandingen. Endelig er der gjort erfaring med myndighedsgodkendelse af blandings- og lagertanke. Erfaringerne er anvendt i Energistyrelsens udrulning af den tvungne iblanding af biodiesel, der implementeres fra 2010 – 2012.

Erfaringerne med 10 – 30 % blandinger af animalsk biodiesel og 10 – 100 % vegetabilsk biodiesel viser, at køretøjerne kører problemfrit hvis man træffer enkelte forholdsregler omkring olieskift, evt. udskiftning af brændstofslanger mv. på nogle typer køretøjer samt vinterberedskab ved hård frost ved at gå ned i blandingsforhold afhængigt af frostgraderne for især den animalske biodiesel. Bilerne forurener som helhed ikke mere end med almindelig dieselolie, men forureningsmønsteret kan ændres noget (mere NOx, mindre CO og HC, partikeludslippets karakteristik kan ændres).

Kørsel på koldpresset rapsolie kræver en mindre ombygning af køretøjets brændstoftilførsel da rapsolien er mere tyktflydende end dieselolie. Bilerne må derfor enten køre på almindelig diesel indtil motoren er driftsvarm og herefter slå om på rapsolie, eller rapsolien må forvarmes. Der har været forskellige udfordringer med ombygningsudstyret og dets funktion. Ved et driftsmønster med megen tomgangskørsel skal motorolien skiftes hyppigt hvis risiko for motorskader skal undgås. Forureningsmønsteret viser nogenlunde samme billede som for biodiesel.

Published
31-12-2010