Dødsulykker med vogntog i Norge

Kan dybdestudier give forklaringen?

Abstract

I forbindelse med projektet ”Udvidet ulykkesstatistik om dødsulykker” er Vejdirektoratet og politiet fra 2010 begyndt at foretage dybdeanalyser af alle dødsulykker i Danmark. I Norge begyndte Statens vegvesens ulykkesanalysegrupper (UAG) allerede i 2005 at foretage sådanne dybdestudier af alle dødsulykker. I 2005-2008 har UAG foretaget dybdestudier af 875 dødsulykker. UAG-materialet er nu så omfattende, at det giver mening at gennemføre temaanalyser af materialet. Statens vegvesen har derfor bedt Transportøkonomisk institutt (TØI) foretage en temaanalyse af 130 dødsulykker med vogntog fra 2005-2008.

Formålet med projektet har været todelt. For det første at identificere risikofaktorer knyttet til vogntog, herunder vurdere hypoteser om mekanismer bag ulykkerne. For det andet at foretage en metodevurdering af rapporterne som grundlag for undersøgelse af specielle temaer og vurdere hvordan stadig større materiale kan give ny viden.

Der er foretaget en litteraturgennemgang af 37 studier af vogntogsulykker. I disse studier er 87 forskellige risikofaktorer blevet identificeret. De 14 vigtigste risikofaktorer er udvalgt til analysen. Det er faktorer, som relaterer sig til vogntoget (fører og køretøj) og faktorer som vejmyndighederne har mulighed for at påvirke. Der er formuleret hypoteser for disse faktorer, og alle de 130 UAG-rapporter er blevet kodet med henblik på at kunne teste disse hypoteser. Vurderingen af rapporternes egnethed som forskningsmateriale er baseret på muligheden for at teste disse hypoteser samt en systematisk gennemlæsning af alle rapporterne.

Analysen viser, at 91 af ulykkerne er mødeulykker, seks er krydsulykker, 15 er eneulykker, ni er ulykker i samme retning og ni er ulykker med bløde trafikanter. Vogntoget er bare udløsende part i omkring en tredjedel af ulykkerne. Mødeulykkerne udgør det største problem, men i over 80 % af tilfældene er det modparten, som er den ”skyldige” part. 15 af 77 ulykker, hvor modparten er kommet over i vogntogets kørespor, er sandsynligvis selvvalgt.

I de 44 ulykker, hvor vogntoget er ”skyldig” part, er der identificeret 194 risikofaktorer. Høj hastighed, fejlhandlinger, uopmærksomhed og træthed er de vigtigste risikofaktorer knyttet til chaufføren. Fejl ved last, bremser og dæk samt blindzone er de vigtigste faktorer relateret til køretøjet, mens faste genstande og glat føre er de vigtigste faktorer relateret til vejen.

UAG-rapporterne kan med visse forbehold anvendes som forskningsmaterialet. Materialet giver mere dokumenteret indsigt i hvilke faktorer, som bidrager til trafikulykkerne end den normale ulykkesstatistik. Hovedindvendingerne er, at det er en dyr form for dataindsamling, at data samles ind uden konkrete problemstillinger som skal belyses og endelig kan der stilles spørgsmål ved om materialet giver grundlag for generalisering. Mere standardisering af rapporterne, mere fuldstændig udfyldninger og systematisk kodning af alle rapporterne vil øge rapporternes brugbarhed.