Transportafstand og uddannelsesmønstre

Abstract

Skal man have en større andel af en ungdomsårgang til at tage en ungdomsuddannelse, er det nødvendigt at se nærmere på alle de barrierer, der påvirker unges uddannelsesvalg og i sidste ende påvirker gennemførelsen af uddannelserne. Transportafstand er en af flere af disse barrierer. Dette paper sætter fokus på sammenhængen mellem transportafstand og gennemførelse af ungdomsuddannelser. Dette sker primært på baggrund af udtræk fra Transportvaneundersøgelsen (TU) kombineret med uddannelsesdata fra Danmarks Statistik. Analysen viser bl.a., at der er en vis sammenhæng mellem andelen af unge, der tager en ungdomsuddannelse og den gennemsnitlige transporttid: De kommuner, der har de laveste andele af en ungdomsårgang, der gennemfører en ungdomsuddannelse, er samtidig de kommuner, hvor de unge i gennemsnit har længst til deres uddannelse. Dette gør sig særligt gældende ift. erhvervsuddannelserne, hvor eleverne har længst til deres uddannelsesinstitutioner og størst frafald. Konkret er der gennemsnitligt næsten dobbelt så langt til erhvervsuddannelser som til gymnasier i de kommuner, der har de laveste gennemførselsprocenter. Disse resultater har relevans for såvel lokaliseringen af udbuddet af uddannelserne som tilrettelæggelsen af den kollektive trafik til ungdomsuddannelser.