Ny metode til opgørelse af forsinkelser og trængsel

Authors

  • Kasper Rosenstrand Vejdirektoratet
  • Lars Olsen Transportministeriet

DOI:

https://doi.org/10.5278/ojs.td.v1i1.5787

Keywords:

congestion, delay time

Abstract

I Trængselskommissionens konklusioner indgik, blandt meget andet, et forslag om at styrke metodegrundlaget for opgørelse af forsinkelser og trængsel, så de blev mere sammenlignelige på tværs af transportmidler i vejtrafikken. Denne artikel beskriver rammerne og nogle af de problemstillinger, der vil blive behandlet i et kommende projekt, der har til hensigt at give en fornyet gennemgang af trængselsbegrebet og operationalisering til brug for løbende monitorering af udviklingen i trængslen.

Formålet med artiklen og oplægget på Trafikdagene er tredelt. Det giver for det første mulighed for at præsentere projektet og de hidtidige overvejelser, men lige så vigtigt, er det en mulighed for projektdeltagerne til at få input og sparring til den videre proces. Det giver for det tredje mulighed for at præsentere, hvordan andre igangværende projekter omkring regularitet mv. spillere sammen med dette projekt.

Der er flere bevæggrunde for dette projekt. For det første anbefalede Trængselskommissionen at der bør ses nærmere på opgørelsen af forsinkelser og trængsel. For det andet har problemstillinger omkring trængsel et stort politisk fokus. For det tredje er der en stigende efterspørgsel efter data, der kan belyse det aktuelle omfang af trængsel og udviklingen over tid.

Det synes nu inden for rækkevidde at udvikle og monitorere indikatorer for trængsel, ligesom der er mulighed for at etablere en metode, som ikke afviger mellem biltrafik og bustrafik. Præsentationen og artiklen går i dybden med dette og andre relevante problemstillinger ved en ensartet metode til måling af trængsel.

Arbejdet skal resultere i en sammenlignelig opgørelse af forsinkelser på tværs af transportmidler. Endelig er det ambitionen at fastlægge en metode, så omfanget af forsinkelser kan følges år for år.

Downloads

Published

31-12-2014

How to Cite

Rosenstrand, K., & Olsen, L. (2014). Ny metode til opgørelse af forsinkelser og trængsel. Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University, 21(1). https://doi.org/10.5278/ojs.td.v1i1.5787

Issue

Section

Trafikpolitik og organisation – Klima og planlægning